Akademi Udgivelser Forside Kontakt

Den viise uvidenhed, 1440

... Her skal man hæve sig til den indsigt, at den helt nøje afgrænsede højeste harmoni er en relation i ligevægt, som det levende menneske i kødet ikke kan høre, eftersom den som fornuften i altet ville tiltrække vore sjæles fornuft, ligesom det uendelige lys ethvert andet lys. Derfor er det kun den fra det sanselige frigjorte sjæl, der hører denne højeste harmonis enhed med fornuftens øre i sin henrykkelse. En smuk og vigtig betragtning kan uddrages heraf, både med hensyn til vor forstandige og fornuftige ånds udødelighed, der i sin natur bærer den uforgængelige fornuft, gennem hvilken den ud af sig selv forstår den harmoniske lighed og forskelligheden i musikken; men også med henblik på den evige glæde, hvortil de salige, befriet for det jordiske, føres. ... (Schriften 1,317)

B