Akademi Udgivelser Forside Kontakt

Om den lærde uvidenhed, 1440

... Alle viise har været enige om, at det at kunne være kun kan virkeliggøres gennem virkeligheden. ...
Denne ophøjede natur kaldte nogle for fornuft, andre intelligens, andre verdenssjæl, ...
Og således sagde platonikerne, at de sande former er før i verdenssjælen end i tingene, ikke efter tiden, men efter naturen. ... Derfor var de også af den opfattelse, at alle sjæle, om i kroppen eller udenfor, er indfoldet i denne; de mente, at den er udbredt gennem hele altet — ... Den er den første kredsformede udfoldelse — idet den guddommelige fornuft forholder sig som midtpunktet, og verdenssjælen som den kreds, der bringer midtpunktet til udfoldelse — og indfoldelsen af enhver naturlig tingenes orden i tiden. Derfor kaldte platonikerne den på grund af adskillelsen og ordenen for det sig bevægende tal og hævdede, at den består af den samme og det forskellige. ...
Mange kristne har været indforstået med denne platoniske vej. ...

... Nogle har været af den opfattelse, at den bevægelse, hvorved sammenknytningen af form og materie kommer i stand, er en art ånd, der ligesom er formidlingen mellem formen og materien ...
... Denne ånd er altså udbredt gennem hele universet og gennem dettes enkelte dele. Den kaldes naturen. Derfor er naturen på sin vis udfoldelsen af alt, hvad der opstår ved bevægelse. ... Men denne bevægelse eller denne ånd sænker sig ned fra den guddommelige ånd, der gennem den bevæger alt. ... (Werke 1,371-387)

B