... Vi priser det at dø i Gud, for at han skal sætte os i en væren, der er bedre end liv: en væren, hvori vort liv lever, hvori vort liv bliver en væren. Mennesket skal villigt overgive sig til døden og dø, for at en bedre væren måtte blive det til del.
... Det må være et ret så kraftigt liv, hvori døde ting bliver levende, ja hvori selv døden bliver til liv. Gud, for ham dør intet; alle ting lever i ham. ... (Quint s. 193)

Prædiken nr. 24: Haec dicit dominus etc. (Exod. 20,12)

... Kornet stræber efter det at blive til rug; det har det i sin natur at kunne blive til hvede, derfor hviler det ikke, før det opnår denne natur. Hvedekornet har det i sin natur at blive til alle ting, derfor betaler det prisen og giver sig hen til døden, for at det kan blive til alle ting. Og malmen, som er kobber, har det i sin natur, at den kan blive til sølv, og sølvet har det i sin natur, at det kan blive til guld, derfor hviler det ikke, før det har netop denne natur. Ja træet har det i sin natur, at det kan blive til en sten, ja mere endnu siger jeg, det formår vel at blive til alle ting; det overgiver sig til ilden og lader sig forbrænde, for at det i ildens natur forvandler sig og forener sig med det Ene og i al evighed har én væren. Ja, træ og sten og knogler og ethvert lille græsstrå har i hin første begyndelse altsammen været ét. Gælder det nu for denne natur, hvordan er det da ikke med den natur, der står helt nøgen i sig selv, der hverken søger dette eller hint, men som tværtimod vokser ud over alt andet og kun iler mod den første renhed. ... (Quint s. 265)