Akademi Udgivelser Forside Kontakt

... Nolaneren [dvs. Bruno selv, der stammede fra Nola] har derimod villet opnå helt modsatte virkninger, når han befriede menneskets ånd og erkendelseskraft, der var indesluttet i et snævert, dumpt fængsel, hvorfra det knap nok, som gennem små mursprækker, kunne betragte de uendeligt fjerne stjerner; hvor dets vinger var stækkede for at det ikke skulle flyve op for at åbne skyernes slør og se, hvad der i sandhed er deroppe; for at det ikke skulle befri sig fra kimærerne hos dem, der er født af Jordens slam og huler, men ved mangfoldigt bedrag har fyldt hele verden med uendeligt vanvid, dyriskhed og lastefuldhed, som om de var Merkur’er og Apollon’er, der var steget ned fra Himlen, og som om det var lige så megen dyd, guddommelighed og tugt, idet de således slukkede det lys, som gjorde vore forfædres sjæle guddommelige og heroiske, og billigede og bekræftede sofisternes og æslerne fordærvelige dunkelheder.

Som skyldige fanger, der var alene vænnet til mørket, og bliver befriet til lyset og stiger op af det dystre tårns svælg, således vil nok mange, der er oplært i fattig filosofi, forskrækkes ved dine lærer, medens andre i deres måbende forvirring ikke vil kunne tåle dine lyse tankers nye Sol.
Filoteos: Det skyldes ikke lyset, men øjnene. Jo skønnere og jo mere strålende Solen er, desto mere forhadt og uvenlig forekommer den for natuglers øjne.
... Det vovestykke, som Du, Filoteos, har taget på dig, er vanskeligt, usædvanligt og af en særlig art. Du vil ruske os op fra den dystre grund og føre os op til stjernernes åbne, roligt klare syn, som vi ser sået ud over himlens mørkeblå kappe i så skøn en leg. (La cena della ceneri, 1584; i: Heroische Leidenschaften und individuelles Leben s. 144 OG 31)

... ligesom man siger, at Solen for dem, der befinder sig i Jordens indre i dyb dunkelthed, lyser og varmer forgæves ... (Heroici Furori, 1585, cit. Heroische Leidenschaften und individuelles Leben s. 84)

... Vi ser nemlig heller ikke virkningerne virkeligt og heller ikke tingenes sande skikkelse eller ideernes substans, men kun deres skygger og afbilleder, ligesom dem, der sidder inde i hulen og fra fødslen har ryggen til lysets indfald og ansigtet rettet imod hulens baggrund, hvor de da ikke betragter det, der væsentligt befinder sig uden for hulen. (Heroici Furori, 1585, Dial. it. s. 1159; KW 5,213; cit. Kirchhoff s. 66)

B