Udgivelser Akademi Forside Kontakt

Montaigne

Michel de Montaigne (1533-1592) født på slottet Montaigne v. Bordeaux, købt af oldefaderen, der havde tjent sig op ved handel. Faderen var storkøbmand og havde været med på Frans 1.’s Italiens-felttog, hvor han var blevet bidt af alt italiensk; han var veluddannet (græsk, latin, pædagogik m.m.) og bl.a. borgmester i Bordeuax. Montaignes mor var af spansk eller portugisisk slægt.
Montaigne var fra 1554-71 dommer i Périgueux og Bordeaux; fra 1572 til 1580 skriver han sine „Essais“ 1 og 2; derefter er han på en 17 måneders rejse gennem Tyskland og Svejts til Rom, hvor han er i audiens hos Paven. Efter hjemkomsten bliver han kaldt tilbage som borgmester i Bordeaux (1581-85) Udgav i 1588 sine samlede Essais 1-3, men ændrede i dem lige til sin død i 1592. — Indgik i 1565 et fornuftsægteskab, hvori han fik 6 døtre, hvoraf dog kun én nåede voksenalderen.

Montaigne. Udvalg ved André Gide, 1964, ovs. i serien 'Udødelige tanker', Martins Forlag u.å.
Montaigne, Michel de: Essays. Ovs. v. Else Henneberg Pedersen, 3 Bd., Gyldendal 1993 (04.2)
Montaigne, Michel de: Essais. Ovs. v. Karen Nyrop Christensen, 3 Bd., Carit Andersens Forlag/Selskabet Bogvennerne 1958-6

„Den gyldne midte“

... Aristippos talte kun kroppens sag, som om vi ikke havde nogen sjæl. Zenon gik kun ind for sjælen, som om vi ikke havde nogen krop. Begge havde uret. Pythagoras fulgte efter sigende en rent kontemplativ filosofisk retning, Sokrates en retning der udelukkende beskæftigede sig med moral og handling, mens Platon har fundet den gyldne middelvej mellem de to. Men det er bare noget de siger, for den rigtige gyldne middelvej findes hos Sokrates, og Platon er meget mere sokratisk end pythagoræisk, hvilket klæder ham bedre. (3,344)

... Skulle jeg, der så inderligt og uforbeholdent har beundret Antikkens „gyldne middelvej“ og anset det gennemsnitlige og mådeholdne for at være det fuldkomne, stræbe efter en umådelig og abnormt høj alder? Alt hvad der strider mod naturens orden kan være ubehageligt, men hvad der følger den må altid være behageligt: "Alt hvad der sker efter naturens orden regnes for godt." (Cicero) (3,338)

„Kend dig selv“

... Rådet til hvert enkelt menneske om at kende sig selv må have vist sig af stor betydning, siden visdommens og lysets gud lod det sætte som indskrift på portalen til sit tempel som en sammenfatning af alt hvad han havde at råde os til. Platon siger også at visdom ikke er andet end netop opfyldelsen af dette bud, ... (3,308)

„Naturen“

... Naturen er en mild vejleder, men ikke mere mild end klog og retfærdig: ... (3,351)

Indskrift under loftet i Montaignes tårnværelse:
I det Herrens år 1571, på sin 38 års fødselsdag, d. 28. februar, trak Michel de Montaigne sig tilbage hertil, efter at han længe havde været led ved domstolenes og de offentlige hvervs slaveri, men i øvrigt rask og vel ved magt, for at hvile sig i de lærde jomfruers skød, hvor han i ro og sikkerhed vil tilbringe den korte del af sit liv, han endnu har tilbage. I det håb at skæbnen vil tillade ham at fuldkommengøre dette hus, hans kære fædrene tilflugtssted, har han viet det til sin fritid, sin ro og sine frie sysler.
(Oversat af Andreas Blinkenberg, cit. Bjørn Bredal: Humanist til hest. En bog om Michel de Montaigne. Samleren 1992)
Dialog:

Montaigne om Platon

Tema:

Opdragelse

Selverkendelse

B