Udgivelser Akademi Forside Kontakt

Descartes

„Jeg tænker, altså er jeg til“
Efter: René Descartes: Om metoden, 1637. Ovs. v. Viggo Brøndal og Valdemar Hansen, Gyldendals Uglebøger 1967, s. 40f

... Jeg havde allerede for længe siden opdaget, at i ens livsvaner er det somme tider nødvendigt at følge meninger, som man véd er meget usikre — ganske som om de var helt sikre, sådan som jeg sagde ovenfor. Men siden jeg nu ønskede at beskæftige mig udelukkende med at søge sandheden, tænkte jeg, det var nødvendigt, at jeg gjorde lige det modsatte, sådan at jeg altså forkastede som absolut falsk alt det, jeg kunne forestille mig den mindste tvivl om, for at se, om der så ikke til sidst blev noget tilbage, jeg kunne regne for hævet over enhver tvivl.
Da nu vore sanser undertiden bedrager os, ville jeg altså gå ud fra, at der ikke var én eneste ting, der var sådan, som de fremstiller den for os.
Da der fremdeles er mennesker, som tager fejl i deres slutninger, selv i de simpleste geometriske emner, så ville jeg regne med, at jeg også kunne tage fejl ligesom alle andre og forkaste som falske alle de beviser, jeg hidtil havde godkendt.
Endelig gjorde jeg mig klart, at alle tanker, vi har, når vi er vågne, også kan opstå hos os, når vi sover, uden at én eneste af dem så er virkelig, og derfor besluttede jeg mig til at lade som om alt, hvad der nogen sinde havde meldt sig for min bevidsthed, ikke havde mere sandhed end de illusioner, mine drømme består af. Men lige straks efter blev jeg opmærksom på, at selv om jeg nu altså ville tænke, at alt var falsk, så var det absolut nødvendigt, at jeg, som tænkte det, var noget. Jeg mærkede mig, at denne sandhed: „Jeg tænker, altså er jeg til“ var så fast og sikker, at alle skeptikernes dristigste formodninger var ude af stand til at rokke den, og derfor syntes jeg, at jeg uden betænkelighed kunne antage den som den første grundsætning i den filosofi, jeg søgte.

René Descartes (1596-1650), fr. filosof, født i gammel adelsslægt fra Touraine, opdraget i jesuiter-skolen i La Fleche; 1616 juridisk eksamen; 1618 i krigstjeneste hos Moritz af Oranien; 1619 med den katolske hær mod Prag — deltog i slaget ved Det hvide Bjerg 1620; 1623 tilbage i Paris; 1628 bosættelse i Holland; holder i 1633 skrift tilbage på grund af Galilei-sagen; Om metoden, 1637; Meditationer over den første filosofi, 1641; Principia philosophica, 1644; Sjælens lidenskaber, 1649; blev i 1649 kaldet til Sverige af Dronning Christina og døde her i 1650.

DIALOG:
TEMA:

B