Goethe om Platon:

Brev fra Goethe til Jacobi, Weimar, 1. febr. 1793, Br. 2,163

... I nogle dage har jeg ligesom for første gang læst Platon, nærmere bestemt Symposion, Faidros og Apologien. Hvor forunderlig denne fortræffelige mand forekommer mig, glæder jeg mig til at fortælle dig ...

Farvelærens historie, 1810, HA 14,36 og 53

... Således fryder os da også hos Platon i dette tilfælde som i de øvrige den hellige skyhed, den nænsomhed, hvormed han nærmer sig Naturen, den forsigtighed, hvormed han ligesom blot føler sig famlende frem og ved nærmere bekendtskab over for den igen straks træder tilbage, den forundring, der, som han selv siger, klæder filosoffen så godt.

Wilhelm Meisters vandreår 1829:

For at redde sig fra den moderne naturlæres grænseløse mangfoldighed, opsplittethed og forviklinger tilbage til det enkle må man hele tiden stille sig selv spørgsmålet: Hvordan ville Platon have stillet sig til naturen, som den nu tager sig ud for os i dens større mangfoldighed, med al grundlæggende enhed?

Vi mener nemlig at være overbeviste om, at vi ad den samme vej helt organisk vil nå til erkendelsens sidste forgreninger og ud fra denne grund lidt efter lidt kunne opbygge og befæste os enhver videns højeste top. ...