Udgivelser Akademi Forside Kontakt

Goethe om Schiller

Samtale med Eckermann 14. nov. 1823, Eck. 56
... Jeg kan ikke lade være med at tro, at Schillers filosofiske retning skadede hans poesi; for gennem den kom han til at anse idéen for højere end al natur, ja til at udslette naturen derved. Hvad han kunne tænke sig, måtte ske, om det så var efter naturen eller imod den.
Det er bedrøveligt, sagde Goethe, når man ser, hvordan et så overordentlig begavet menneske pinte sig med filosofiske tænkemåder, der ikke kunne hjælpe ham. Humboldt har bragt breve med til mig, som Schiller skrev til ham i den usalige tid med disse spekulationer. Man ser af dem, hvordan han dengang plagede sig selv med den hensigt at gøre den sentimentale poesi helt fri af den naive. Men nu kunne han for denne digtform ingen grund finde, og dette bragte ham i usigelig forvirring. Og som om den sentimentale poesi, føjede Goethe smilende til, overhovedet kunne bestå uden en naiv grund, ud af hvilken den ligesom vokser frem.
Det var ikke Schillers sag, fortsatte Goethe, at arbejde med en vis bevidstløshed og ligesom instinktmæssigt, derimod måtte han reflektere over alt, hvad han gjorde; ...

Se også Goethe og Schiller

B