Akademi Udgivelser Forside Kontakt

Tema: STRÆBEN

GOETHE

    Brev til Jenny v. Voigts, geb. Möser, 21. juni 1781

... Sig til Deres Far, at han kan være forsikret om, at jeg stadig dagligt søger at danne mig efter de bedste overleveringer og efter den evigt samme natursandhed, og at jeg fra forsøg til forsøg lader mig lede, for som handlende, skrivende og læsende at komme stadigt nærmere til det, som svæver for alle vore sjæle som det højeste, om vi så samtidig aldrig har set det og ikke kan nævne det. ...
... Lad os være rolige ved dette, med hinanden forblive tro imod det mangfoldigt sande og alene ære det smukke og ophøjede, som står på dets tinde. ...

Fra romanen 'Wilhelm Meisters læreår', 1796

[Therese til Natalie om Wilhelm:] ... Ja, han har fra Dig dén ædle søgen og stræben efter det bedre, hvorved vi selv frembringer det gode, som vi tror at finde. (HA 7,531)

Fra en forårsudflugt til Dornburg, 29. april 1818, erindring af [Caroline von Egloffstein:] „Hans store øje strålede med en mildere glans, og over hans smukke, klassiske træk bredte sig den reneste klarhed. Den stive maske, han af forlegenhed og konveniens plejede at fremvise, havde han aflagt og stod nu for os i sin hele ophøjethed.“
Kanzler von Müller:

Han, der ellers så sjældent lader sig afvinde klare udtalelser om menneskets helligste og vigtigste anliggender, talte denne gang om religion, personlighedsudvikling og samfundets højeste formål med en klarhed og varme, vi ellers aldrig havde oplevet hos ham i samme grad.

[Goethe:] "Hvor meget Jorden end drager mennesket mod sig med dens tusind og atter tusind fænomener, så hæver det dog blikket forskende og higende mod Himlen, der hvælver sig over det i umålelige rum, fordi det dybt og klart føler i sig selv, at det er borger i hint åndelige rige, som vi ikke kan afvise eller opgive at tro på. I denne anelse ligger hemmeligheden bag den evige viderestræben mod et ubekendt mål; den er som løftestangen for vor søgen og grublen, det sarte bånd mellem poesi og virkelighed."

Faust 2. del, v. 11934ff (ca. 1830)

Nu åndeverd’nens ædle skud
er løst af Djævlens lænke;
hvo i sin stræben holder ud,
vi kan forløsning skænke;
og når den Kærlighed, som bor
i Himlens regioner,
har støttet ham, fra engles kor
velkommen mod ham toner.

B