Udgivelser Akademi Forside Kontakt

Den modne Hegels program:

... Den sande skikkelse, i hvilken sandheden eksisterer, kan alene være dens videnskabelige system. At arbejde med på, at filosofien må nærme sig videnskabens form, — med det mål, at den kan aflægge navnet kærlighed til viden og være virkelig viden, — det er, hvad jeg har sat mig for. ... (Phänomenologie des Geistes, 1807, ed. Johs. Hoffmeister 6. Aufl. 1952, S. 12)

... Hermed er da ogsaa Filosofiens Standpunkt bestemt. Erkendelse af Sandheden er et Maal i sig selv og for sig selv, har ikke sit Maal uden for sig selv i noget andet. Dens Grundbestemmelse er ikke at være nyttig, d.v.s. at have sit Maal, ikke i sig selv, men i noget andet. Dette lader sig ikke sige bedre end Aristoteles i den første Bog af hans Metafysik. Det er Aandens højeste Eksistensform og Virksomhed, dens Liv i dens Frihed. ... (Forelæsning ved tiltrædelsen af professoratet i filosofi ved Berlins Universitet, 1818, ovs. v. Oskar Hansen, Berlingske 1971 s. 83)

Ånden i midten

... Over for ånden sætter vi materien. Således som tyngden er materiens substans, således er friheden åndens substans. ... Materien har tyngde, for så vidt den i sig har driften mod et midtpunkt; den er væsentlig sammensat, består af lutter enkelte dele, som alle stræber mod midtpunktet; således er der ingen enhed i materien. Den består som et ude-af-sig-selv og søger sin enhed; altså tragter den efter at ophæve sig selv og søger sin modsætning. ...

...Ånden derimod er netop dette, at have midtpunktet i sig; den stræber også efter midtpunktet, men midtpunktet er den selv i sig selv. ... Materien har sin substans uden for sig selv; ånden derimod er væren-i-sig-selv, og netop dette er dens frihed. Thi når jeg er afhængig, så forholder jeg mig til noget andet, som jeg ikke er, og kan ikke være uden et sådant uden-for. Fri er jeg, når jeg er hos mig selv.
Når ånden stræber efter sit midtpunkt, så stræber den efter at fuldkommengøre sin frihed, og denne stræben er væsentlig for den. Siger man nemlig, at ånden er, så har det umiddelbart den betydning, at den er noget færdigt. ...

Verdenshistoriens Filosofi, 1830, Vorlesungen über die Philosophie der Weltgeschichte Bd. 1-2, Felix Meiner, 1,55.

Georg Wilhelm Friedrich Hegel (1770-1831), tysk filosof fra Stuttgart; studerede teologi i Tübinger Stift 1788-1793 sammen med Hölderlin og Schelling; var 1793-1797 huslærer; fra 1801 til 1807 docent og professor i Jena; fra 1818 professor i Berlin som det nye Preussens førende filosof.

Se også: Den tyske idealisme

Var i Danmark repræsenteret af J.L. Heiberg og H.L. Martensen.

Hovedværker: Phänomenologie des Geistes, 1807, Encyklopädie der philosophischen Wissenschaften, 1817, Grundlinien der Philosophie des Rechts, 1821 (med de berømte ord: "Hvad der er fornuftigt, det er virkeligt; og hvad der er virkeligt, det er fornuftigt").

Litteratur:

Hegel. Udvalg v. Oskar Hansen, Berlingske 1971, Munksgaard 1991

DIALOG:
TEMA:

B