Akademi Udgivelser Forside Kontakt

Tema: DIALEKTIK

Hegel

... Den indsigt, at dialektikken er selve tænkningens natur, at den som forstand er det negative af sig selv og må havne i modsigelsen, udgør en hovedside af logikken. ... (Enzyclopädie. 1827/1830, Werke 8,55)

Goethe og Hegel

Samtale mellem Goethe og Hegel 18. okt. 1827; Eckermann: Samtaler med Goethe s. 507)

Hegel er her, som Goethe personligt sætter meget højt, selv om også visse frugter af hans filosofi ikke specielt falder i hans smag. ...
Derpå kom samtalen på dialektikkens væsen. — Det er i grunden ikke andet, sagde Hegel, end den disciplinerede, metodisk udviklede modsigelsesånd, der bor i ethvert menneske, en gave, der har sin storhed i adskillelsen af det sande fra det falske.
„Om blot, faldt Goethe ind, sådanne åndelige kunster og færdigheder ikke hyppigt blev misbrugt og anvendt til at gøre det usande sandt og det sande usandt!“
Den slags sker vel, svarede Hegel; men kun af folk, der er åndeligt syge.
„Da priser jeg, sagde Goethe, studiet af Naturen, der ikke lader en sådan sygdom få plads. For her har vi med det uendeligt og evigt sande at gøre, der straks forkaster enhver som utilstrækkelig, som ikke går helt igennem ren og ærlig frem ved iagttagelsen og behandlingen af sin genstand. Også jeg er sikker på, at mangen en dialektisk syg i studiet af Naturen kunne finde en velgørende helbredelse.“

B