Udgivelser Akademi Forside Kontakt

Hölderlin

Fra udkast til Hyperion:

... Men hverken vor viden eller vor handlen når på noget tidspunkt af tilværelsen dertil, hvor al modstrid ophører, hvor alt er ét; den bestemte linie forener sig kun med den ubestemte i uendelig tilnærmelse.
Vi ville heller ikke have nogen anelse om hin uendelige fred, om hin væren, i ordets egentligste betydning; vi ville slet ikke stræbe efter at forene naturen med os; vi ville ikke tænke og ikke handle, der ville overhovedet ikke være noget (for os), vi ville ikke selv være (for os), dersom ikke hin uendelige forening, hin væren, i ordets egentligste betydning, eksisterede. Den eksisterer — som skønhed. Der venter — for at tale med Hyperion — et nyt rige på os, hvor skønheden er dronning. —
Jeg tror, at vi alle til sidst vil sige: hellige Platon, tilgiv! Man har syndet svart mod dig.

(Hyperion, næstsidste version, 1795; Werke 1,558)

Tema:
Dialog:
Friedrich Hölderlin (1770-1802/1843), tysk digter og filosof fra Lauffen v. Neckar i Schwaben; blev faderløs som toårig, og som niårig mistede han også sin stedfar; fra studietiden i det berømte Tübinger Stift ven med Schelling og Hegel; måtte ligesom disse efter den teologiske eksamen ernære sig som huslærer ('Hofmeister'); fik her hjælp af Schiller, som han blev stærkt påvirket af; blev sindssyg som 32årig efter en ulykkelig kærlighedshistorie. - Hovedværk: romanen Hyperion (2 bd. 1797/1799)

B