Akademi Udgivelser Forside Kontakt

Tema: FILOSOFI

Kant

Kritik af den praktiske fornuft, 1788

... Visdomslæren er at bestemme denne idé praktisk-tilstrækkeligt, dvs. som maxime for vor fornuftige adfærd, og den er igen, som videnskab, filosofi i den betydning, som de gamle forstod ordet, hos hvem den var en vejvisning til begrebet om, hvori det højeste gode skal sættes, og til den opførsel, hvorved det kan erhverves. Det ville være godt, dersom vi lod dette ord beholde sin gamle betydning, som en lære om det højeste gode, for så vidt fornuften bestræber sig for heri at bringe sig til videnskab. ... (Kritik der praktischen Vernunft. 1788, s. 194

Om den evige fred i filosofien, 1796

Hvad er filosofi, som en lære, der blandt alle videnskaber udgør menneskets største behov?

Den er det, som allerede dens navn angiver: visdomsforskning. Men visdom er viljens samstemning med endemålet (det højeste gode); og da dette, for så vidt det er opnåeligt, også er pligt, og omvendt, dersom det er pligt, også må være opnåeligt, og en sådan lov for handlingerne hedder moralsk, — så bliver visdom for menneskene ikke andet end det indre princip for viljen til efterfølgelsen af moralske love, af hvilken art end deres genstand måtte være; som imidlertid til enhver tid vil være oversanselig, ...

Om vor erkendelses oversanselige genstande

De er Gud, frihed, og udødelighed. — 1) Gud, som det altforpligtende væsen; 2) Frihed, som menneskets evne til at hævde efterfølgelsen af dets pligter (helt som om det var guddommelige bud) imod al naturens magt; 3) Udødelighed, som en tilstand, hvori mennesket skal få tildelt sit vé eller vel i forhold til sit moralske værd. ... (Verkündigung des nahen Abschlusses eines Traktats zum ewigen Frieden in der Philosophie. 1796, Werke III 41)

B