Udgivelser Akademi Forside Kontakt

Tema: FORUNDRING

Kant

Allgemeine Naturgeschichte und Theorie des Himmels. 1755

[100] ... Verdensbygningen sætter ved sin umådelige storhed og ved den uendelige mangfoldighed og skønhed, der fra alle sider lyser frem fra den, i en stille undren. ... Den planetariske verdensbygning, hvor solen fra midtpunktet i alle kredsene med sin mægtige tiltrækning gør de beboede kugler til omløbere i dens system i evige kredse, er, som vi har set, helt dannet af det oprindeligt udbredte grundstof for hele verdensmaterien. ...

[111] ... Lad os et øjeblik med stille fornøjelse fastholde denne forestilling. Jeg finder intet, der kan løfte menneskets ånd til en mere ædel undren, idet der åbnes for den en udsigt ud i Almagtens uendelige virkeplads [Feld], end denne del af teorien, der angår skabelsens successive fuldendelse. ...

[113] ... Skabelsen er ikke et værk for et enkelt øjeblik. Efter at den med frembringelsen af en uendelighed af substanser og materie gjorde en begyndelse, så er den virksom, med stadigt tiltagende grader af frugtbarhed, gennem hele evighedens følge. ...

[126] ... således synker den ånd, der gennemtænker alt dette, hen i en dyb undren; men endnu utilfreds med denne så store genstand, hvis forgængelighed ikke helt kan stille sjælen tilfreds, ønsker den at lære det væsen nærmere at kende, hvis forstand, hvis storhed er kilden til det lys, der udbreder sig over den hele natur, ligesom ud af dens midtpunkt. Med hvilken ærefrygt må ikke sjælen tilmed anskue sit eget væsen, når den betænker, at den også vil overleve alle disse forandringer, ... (Werke I 225-396)

Kritik der praktischen Vernunft, 1788

To ting fylder sindet med stadigt ny og tiltagende beundring og ærefrygt, jo oftere og mere vedvarende eftertanken beskæftiger sig med dem: Den stjernefyldte himmel over mig og den moralske lov i mig. ... Den første begynder ved stedet, som jeg indtager i den ydre sanseverden, og udvider den tilknytning, jeg står i, ud i det uoverskueligt-store med verdener og atter verdener og systemer af systemer, tilmed i grænseløse tider for deres periodiske bevægelse, begyndelse og varighed. Den anden begynder fra mit usynlige selv, min personlighed, og fremstiller mig i en verden, der har sand uendelighed, men kun er til at opspore for forstanden, og med hvilken jeg ikke, som dér, erkender mig i blot tilfældig, men i almen og nødvendig tilknytning (men dermed også samtidig med alle hine synlige verdener). ... (Werke 4,300)

B