Akademi Udgivelser Forside Kontakt
Om temaet:
Leibniz
Lessing
Kant
Goethe
Heine
Se evt. også:

Leibniz om Platon og Aristoteles

... Og vi kan intet lære, som vi ikke på forhånd i ånden [l’esprit] har ideen om, der ligesom er den materie, som tanken danner sig ud fra. Det forstod Platon overordentlig godt, da han fremsatte sin lære om generindringen, der rummer meget, der er solidt, forudsat at man opfatter den rigtigt og renser den for vildfarelsen med præeksistensen ...

Aristoteles ville hellere sammenligne vor sjæle med tomme tavler, hvor der er plads til at skrive på; og han hævdede, at der intet findes i vor forstand, som ikke kommer fra sanserne. Dette er bedre i overensstemmelse med de folkelige begreber, således som det er karakteristisk for Aristoteles, hvor Platon går mere i dybden. ... (Afhandling om Metafysikken, 1686, Werke 1,133)

B