Forside Akademi Udgivelser Kontakt

POUL MARTIN MØLLER (1794-1838), dansk digter og filosof, præstesøn født i Uldum, fra 1802 opvokset på Lolland, hvor faderen blev biskop; og selv teologisk embedseksamen 1816; fra okt. 1819 til juli 1821 skibspræst på Kina-farer, men efter hjemkomsten færdig med teologien, der først blev erstattet af de gamle græske digtere, derefter af et grundigt studium af filosofien; 1826 lektor i filosofi i Christiania, fra 1831 professor i København og fra 1834 Søren Kierkegaards lærer, efterhånden også fortrolige. — Eneste større publikation: Tanker over Muligheden af Beviser for Menneskets Udødelighed, 1837.

Den gyldne midte

§ 27 Forsaavidt som Dyden ei aldeles er modsat Menneskets naturlige Tilstand, men er dennes Bestemmelse ved Fornuften, viser den sig i sin udvortes Fremtræden som en Middelvej mellem to Extremer, idet enhver naturlig Tilbøielighed og dens udvortes Yttring i Sammenligning med Fornuftens Fordringer kan være for stærk eller for svag. Men det er kun i sin udvortes Tilsyneladelse, i Tilbøieligheder og Handlinger, at Dyden kan betragtes som indskrænket ved Maal. I sit Væsen er den een Kraft, som ikke kan være for stor.

§ 28 Den i forrige Paragraph omtalte Middelvej mellem to Extremer er ikke eens for Alle. ... (Se evt. mere under temaet Dyd)

Strøtanker II (1822-26)

291 Geniet er ei blot et Postulat af Naturanlæg; det avles ogsaa af Skjebnen. Hadet giver Genieblik, ligesom Kjærlighed. Derfor seer den af Skjebnen Forurettede med et klart Blik og en dybtskuende Bitterhed ind i Livets Natur og Væsen. Shakspeares bittre Dybhed kan kuns have været frembragt ved Forurettelse og Uretfærdighed.

292 Er det ikke, fordi man veed, at Sentimentaliteten skjuler Kjønsdrift, at man ikke lider den hos unge Fruentimmer?

301 At Præster ei lide den dybe Livsspot, kommer af, at deres Foragt for det Jordiske ei er grundig.

302 Folk dølge deres Disharmonie med det Hele af Lyst til Fred og gode Dage.

306 Det physiske Livs Fordringer synes at ligge i Strid med det fornuftiges. Maaskee kan de tvende Liv efterhaanden forsone sig og en mere ætherisk Menneskerace fremkomme, der ligesom Kanarifuglen er vant til at leve i Stuer, og der finder sit rette Element.

332 Folk ere ikke det, Naturen bestemte dem til, da det stramt organiserede Borgersamfund udsletter Individualiteten. Den, der vil gjøre Lykke, maa intet Fremstikkende have, uagtet Dygtighed egentlig bestaaer i det Fremstikkende. Der maa egentlig slet Intet kunne siges om ham.

342 Theisterne ere gjerne Afgudsdyrkere. De have dannet sig en Afgud i Phantasien.

343 Fruentimmer, der i Mandfolks Nærværelse kjæle for Katte, eller for deres Forældre, troe virkelig, de mene det.

355 De i Reflexion Fortabte ere de, der meest bedrage sig selv. (Skrive en Scene, hvori en Mand reflecterer). Naturen har foresat Enhver ligesom en Lectie her i Livet; men de blive langt fra færdige med deres. De for lidt Reflecterende blive færdige med deres Pensum, ja tage Meer paa egen Haand; men deres Arbeide bliver derefter.

357 Det er Goethes væsentlige Fortjeneste i Stilen, at han ei er Stylistiker. Stylistikere forledes af den Omstændighed, at endogsaa store Mænd, som Schiller, kunne være Stylistikere. De vælge da det lette Partie, at efterligne denne Feil hos disse. ...

403 Noget høist Afskyeligt og Stygt hyldes som fortræffeligt i Sludderet om Kunst og Begeistring. Det er en Selvtilbedelse. Tal ei om lignende Udtryk af de Gamle; thi deres Poeter maatte dele Æren at ledes af Guder med enhver dygtig Smed.

411 Uendelige Mennesker, hos hvem alle Drifter omtrent holde hinanden Stangen, føle, ved at tvinges til een Slags Virksomhed Lyst til andre Slags.

(De fede fremhævelser er udgiverens)

DIALOG:
Møller om Schopenhauer
Kierkegaard om Møller
TEMA:

B