Forside Akademi Udgivelser Kontakt

H. C. ØRSTED (1771-1851), dansk naturforsker, hørte sammen med sin bror, A.S. Ørsted og de to brødre Mynster til inderkredsen bag den danske "guldalder"; opdagede elektromagnetismen i 1820.

Litteratur:

I.
AAN Ørsted, Hans Christian: Aanden i Naturen. 1849-50; ved Knud Bjarne Gjesing, Vinten 1978
SES Ørsted, Hans Christian: Samlede og efterladte Skrifter. I-IX. 1851-52
BR Ørsted, Hans Christian: Breve fra og til Hans Christian Ørsted. Udgivne af Mathilde Ørsted. 1870
NS Ørsted, Hans Christian: Naturvidenskabelige Skrifter. Samlet Udgave med to Afhandlinger om hans Virke ved Kirstine Meyer f. Bjerrum. I-III, 1920

II.
LL Lauritsen, Laurits: Hans Christian Ørsted. Et Blad af Fysikens og Kemiens Historie. 1909
HH Høffding, Harald: Danske Filosoffer, 1909
HH2 Høffding, Harald: Brødrene Ørsted. I: „Gennem femten hundrede Aar“, 1912 (S. 285-302)
VA Andersen, Vilh.: Tider og Typer af dansk Aands Historie. Goethe. Bd. 2, Gyldendal 1916
TL Troels-Lund: Bakkehus og Solbjerg. Bd. 1, 1920, 2. udg. Gyldendal 1971
EMC Christensen, Erik M.: Guldalderen som idehistorisk periode. H.C. Ørsteds optimistiske dualisme. I: Guldalderstudier. Festskrift til Gustav Albeck, Universitetsforlaget i Aarhus 1966
OB Bang, Ole: Store Hans Christian. H.C. Ørsted 1777-1851. Rhodos 1986
ISV Billeskov Jansen, F.J., Egill Snorrason og Chr. Lauritz-Jensen (red.): Hans Christian Ørsted. IFV-energi (Isefjordværket) 1987
Bøgh Bøgh, Nicolaj: Fra Oehlenschlægers Kreds. Kjøbenhavn 1881

Hvad jeg ved, det ved jeg!

Min Besiddelse i Sandhedens Rige er ikke saa stor som mangen Andens; men den er vel befæstet. Hvad jeg veed, det veed jeg. (Brev til Oehlenschläger d. 1. nov. 1807)

Den dobbelte midte

... Det guddommelige Væsens ubetingede Selvstændighed efterligne vi ved den faste Villie, aldrig at gjøre vort aandelige Væsen til Middel for noget fremmed Øiemed. Her som overalt ligger Fornuftens faste Midpunkt imellem to onde og ufornuftige Yderligheder: ... Den guddommelige Naturs uendelige skabende Kraft efterligne vi, skjøndt i vor Svaghed, ved en Virksomhed, der stræber at sætte Aandens Præg paa Alt, hvad der omgiver os; hvorved vi da holde os lige saa langt borte fra en Mennesket vanærende dorsk Uvirksomhed som fra en hensynsløs eller skadelig Kraftfortæring. (1815, AAN 148)

... Alle Tænkningens Veie føre omsider til en fuldere Opfatning af alle Tankers store Heelhed; endskjøndt de ofte begynde med at føre derfra, maae de ved samtlige Tænkendes Bestræbelser bøies tilbage til det rette Midpunkt; thi Tænkningen tilintetgjør selv sine falske Retninger. (1849, AAN I 131)

... Alle Mennesker staae imellem begge de her omtalte Yderligheder; men Nogle nærme sig saa stærkt til den ene af dem, at man omtrentligt taget kan forestille sig dem staaende paa den, de nærme sig; Andre staae den rette Midte nærmest, Ingen befinder sig fuldkomment der; thi den er en Linie uden Bredde, som vi maae stræbe at holde os nær til. (Efterladte skrifter, SES IX, 47)

(De fede fremhævelser er udgiverens)

DIALOG:
Ørsted om Goethe
Ørsted om Novalis
Ørsted om Schelling
TEMA:
Solen
H.C. Ørsted, maleri af Eckersberg ca. 1822.

B