Pascal

„At ville fjerne sig fra Midten er at ville fjerne sig fra, hvad der er menneskeligt.“

Erkendelse af Gud uden Erkendelse af Elendigheden skaber Hovmod. [Stoikerne]. Erkendelse af Elendigheden uden Erkendelse af Gud skaber Fortvivlelse [Skeptikerne]. Erkendelsen af Jesus Kristus giver den rette Middelvej, fordi vi her finder baade Gud og den menneskelige Elendighed. (Ferlov 35)

... Thi hvad er vel Mennesket i Naturen? Et Intet i Forhold til Uendeligheden, et Alt i Forhold til Intet, et Midtpunkt mellem Intet og Alt. ...
Hvad kan da Mennesket gøre andet end at blive staaende ved en utydelig Iagttagelse af det Tingenes Midtpunkt, hvori han befinder sig, i evig Fortvivlelse over ikke at kunne kende hverken deres Oprindelse eller deres Endemaal? ... (Ferlov 38)

... Og derfor er det, at vi er ude af Stand til sikker Viden og i absolut Uvidenhed. Bestandig usikre og svajende, drevne snart i den ene, snart i den anden Retning, sejler vi rundt i et mægtigt Element i Midten af Noget. Saa snart vi søger at støtte os til noget fast, sætter det sig i Bevægelse og løber fra os; og vil vi sætte efter det, gør det sig fri af vort Tag og glider evigt bort fra os. Intet staar stille for os. Saaledes er vi stillede fra Naturens Haand, og dog er denne Tilstand det mest mulige modsat vore Tilbøjeligheder. Vi brænder af Længsel efter at finde fast Fodfæste og naa en sidste uflyttelig Grund, hvorpaa vi kunne bygge et Taarn, der kunne rejse sig op mod Uendeligheden, men enhver Grund brister for os, og Jorden aabner sig indtil sine dybeste Afgrunde.
...
Har man rigtig forstaaet dette, tror jeg, man vil holde sig roligt, enhver paa den Plads, Naturen har anvist ham. Da det Mellemelement, der er faldet i vor Lod, bestandig vil være lige langt fra de to Yderpunkter, hvad Glæde kan da Mennesket have af at besidde lidt videre Forstaaelse af Tingene? (Ferlov 40)

Den højeste Grad af Aand faar Ord for Galskab ligesom den yderste Grad af Mangel paa Aand. Kun det middelmaadige er velanskrevet. Saaledes har Flertallet bestemt, og det sætter Tænderne i enhver, som enten til den ene eller den anden side skejer ud fra Midtvejen. Jeg for mit Vedkommende skal ikke gøre Oprør, jeg tager gerne min Plads i Midten, men jeg vil ikke finde mig i at blive anbragt i den nederste Ende, ikke fordi det er nede og ikke oppe, men fordi det er en Ende. Jeg vilde nemlig lige saa lidt gaa med til at anbringes i den øverste Ende. At ville fjerne sig fra Midten er at ville fjerne sig fra, hvad der er menneskeligt. Den menneskelige Sjæls Storhed bestaar i at kunne holde sig paa denne Plads. Det er saa langt fra Storhed at forlade den; det er netop Storhed ikke at forlade den. (Ferlov 92)

Blaise Pascal (1623-62); fransk videnskabsmand og filosof; trak sig som 31-aarig tilbage til det jansenitiske kloster, Port Royal. Hans „Tanker“ blev fundet efter hans død og udgivet i 1670.

Coninck: Pascals Tanker. Tredie Udgave ved W. de Coninck og Thor Sundby. Kjøbenhavn 1883

Ferlov: Blaise Pascal: Tanker. Ovs. v. Knud Ferlov, Gyld. Ugle 1974.