Udgivelser Akademi Forside Kontakt
DIALOG:
Kant om Rousseau
Goethe om Rousseau
Nietzsche om Rousseau
TEMA:

Rousseau

En savoiisk landsbypræsts trosbekendelse
(fra Émile, 1762, uddrag i Rousseau, Udødelige tanker v. Romain Rolland, Martins Forlag 1964, og i Livsanskuelse gennem tiderne, Bd. 8, Gyld. 1957)

Der er ikke et væsen i Universet, som man ikke på en vis måde kan betragte som det fælles midtpunkt for alle de andre, omkring hvilket de alle er ordnede således, at de alle gensidigt er mål og midler for hverandre. Ånden forvirres og fortaber sig i denne uendelighed af forhold, af hvilke ikke ét eneste forsvinder sporløst i mængden. Hvor mange tåbelige forsøg er der ikke gjort på at gøre hele denne harmoni til en følge af den blinde mekanisme i stoffet, der sættes i tilfældige bevægelser! De, der nægter enheden af den plan, der tilkendegiver sig i de indbyrdes forhold af alle dette store heles dele, kunne længe nok dække over deres galimatias af abstraktioner, sammenstillinger, almindelige principper, sindbilledlige udtryk; hvad de så gør, er det mig umuligt at fatte et så uforanderligt ordnet system af væsener, uden at jeg må opfatte en forstand, som ordner det. ...
Jeg tror da, at Verden er styret af en mægtig og viis vilje; jeg ser det, eller rettere, jeg føler det, og det er mig af vigtighed at vide. ...
Dette væsen, som vil og som kan, dette af sig selv virksomme væsen, dette væsen endelig, hvilket det så er, der bevæger Universet og ordner alle ting, det kalder jeg Gud. Jeg forbinder med dette navn ideerne om forstand, om magt og vilje, som jeg har samlet, og om godhed, som er en nødvendig følge deraf; men jeg kender derfor ikke det væsen bedre, hvem jeg har givet det. ... Jeg bemærker Gud overalt i hans værker; jeg føler ham i mig, jeg ser ham rundt omkring mig; men så snart jeg vil betragte ham i og for sig, så snart jeg vil søge, hvor han er, hvad han er, og hvilket hans væsen er, så undsli
pper han mig, og min forvirrede ånd ser intet mere. ...

Jean-Jacques Rousseau (1712-1778), født i Geneve, nedstamning fra udvandret protestantisk familie fra Frankrig. Faderen urmager, Moderen døde ved sønnens fødsel. Rousseau forbindes frem for alt med slagordet ‘Tilbage til naturen!’ Hovedværker bl.a.:

Discours sur les Sciences et les Arts. 1750
Discours sur l’origine de l’inégalité. 1755; ovs. Om uligheden. Gyldendal 1996
La nouvelle Héloïse. 1761; ovs. Den nye Heloïse.
Du Contrat Social. 1762; ovs. Samfundspagten. Rhodos 1987
Émile. 1762; ovs. Emile eller Om opdragelsen, 1-3, Borgen 1962
Les Confessions. 1770; ovs. Bekendelser, Bd. 1-4, Vendelkær 1966
Les Rêveries du promeneur solitaire. 1776-78; ovs. Den ensomme vandrers drømmerier. Gyldendal 1966

Rousseau, Udødelige tanker v. Romain Rolland, Martins Forlag 1964

B