Akademi Udgivelser Forside Kontakt

Tema: VILJESFRIHED

Schiller

Om ynde og værdighed, 1793

Hos dyret og planten angiver naturen ikke alene sin bestemmelse, men udfører den også. Kun til mennesket giver den alene bestemmelsen og overlader opfyldelsen til dette selv. Dette alene gør det til menneske.
Mennesket alene har som person blandt alle kendte væsener den forret gennem sin vilje at gribe ind i nødvendighedens ring, der for blotte naturvæsener er ubrydelig, og begynde en helt frisk række af fremtrædelser i sig selv. (NA 20,272)

... Hos mennesket er der endnu en instans, nemlig viljen, der som en oversanselig evne hverken er underkastet naturens lov eller fornuftens så meget, at den ikke beholder et fuldstændig frit valg til enten at rette sig efter den ene eller den anden. Dyret må stræbe efter at blive fri for smerten, mennesket kan beslutte sig for at beholde den.
Menneskets vilje er et ophøjet begreb, også selv om man ikke agter på dets moralske brug. Allerede den blotte vilje hæver mennesket over dyrene; den moralske hæver det til Guddommen. (NA 20,290)

Breve om menneskets æstetiske opdragelse, 1795

... Naturen begynder ikke bedre med mennesket end med sine øvrige værker: den handler for det, hvor det endnu ikke kan handle som fri intelligens. Men netop det gør det til menneske, at det ikke står stille ved det, den blotte natur gjorde det til, men besidder evnen til igen at gøre de skridt, som denne foregreb med det, tilbage igen i kraft af fornuft, at omskabe nødvendighedens værk til et værk af dets eget frie valg og hæve den fysiske nødvendighed til en moralsk. (3. brev, NA 20,313)

B