Udgivelser Akademi Forside Kontakt

Schlegel

"Når man forbinder extremerne får man den sande midte; kun den der lever helt ud til yderpunkterne, sådan at livet i ham er uden knæk og brud, kan have et virkeligt centrum". (Se evt. mere: Schlegel om geni)

Menneskets ånd er dets egen Proteus, forvandler sig og vil ikke stå til regnskab for sig selv, når den vil gribe sig selv. I denne livets dybeste midte driver den skabende vilkårlighed sit trolddomsspil. Der er begyndelserne og enderne, som alle trådene i den åndelige dannelses væv fortaber sig i. Kun hvad der efterhånden rykker fremad i tiden og udbreder sig i rummet, kun hvad der sker, er genstand for historien. Hemmeligheden i en øjeblikkelig tilblivelse eller forvandling kan man kun gætte og lade ane ved allegori. ... (Lucinde, 1799, Ullstein 1980 s. 67)

Novalis om Schlegel

Ørsted om Schlegel

Kierkegaard om Schlegel

Schlegel om Platon

Schlegel om Lessing

Schlegel om Novalis

Friedrich Schlegel (1772-1829), ty. forfatter og litteraturkritiker, bror til August Wilhelm Schlegel, der bl.a. oversatte Dante og Shakespeare til tysk. Friedrich, der var ven med Novalis, Schleiermacher m.fl., anses for at være den tyske romantiks vigtigste teoretiker. At hele Platon skulle oversættes til tysk, var hans plan, og det var også meningen, at han og Schleiermacher skulle have delt opgaven, men det endte dog med, at Schleiermacher måtte løse opgaven selv. For Schlegel kom det mest til at handle om "fragmenter", og således er også hans berømte - eller som Kierkegaard ville sige: berygtede - bog "Lucinde" fra 1799 egentlig kun en samling brudstykker.

Udgivelser bl.a.:

Über das Studium der griechischen Poesie (1797), tidsskriftet Athenäum (1798-1800), romanen Lucinde (1799), Sprache und Weisheit der Inder (1808)

B