Akademi Udgivelser Forside Kontakt

Tema: DÆMON

Shaftesbury

Soliloquy or Advice to an Author. 1710, Characteristics, I.112

... Men nu skal sagen bringes lidt nærmere på det etiske. Jeg kunne måske med rette her benytte lejligheden til at gå ind på et udstrakt felt i forskningen og vise alderen af denne anskuelse: „At vi hver af os har en dæmon, genius, engel eller skytsånd, som vi er nøje knyttet til og forpligtet på fra fornuftens første vågnen, eller fra det øjeblik, vi fødes.“ Denne anskuelse ville, dersom den var bogstaveligt sand, være yderst tjenlig til stadfæstelsen af vort system og vor tese. Det ville nemlig uvægerligt vise sig som en slags helligbrøde eller pietetsløshed at tilsidesætte fællesskabet med så guddommelig en gæst og på en måde banlyse ham fra vort bryst ved at nægte at indgå med ham i de hemmelige konferencer, hvorigennem han alene kunne blive i stand til at blive vor rådgiver og fører. Jeg skulle dog anse det for urigtigt at gå ind på en hypotese som denne, eftersom det allerhøjeste, som oldtidens viise nogensinde mente med denne dæmon-ledsager efter min opfattelse ikke har været mere end gådefuldt at erklære, „at vi hver af os har en patient i os, at vi rettelig bør være genstand for vor egen praksis, og at vi kun bliver sande læger, dersom vi gennem en inderlig fordybelse kan afdække en vis dobbelthed i sjælen og dele os selv i to parter.“ Den ene af disse, mente de, ville straks vise sig som en ærefrygtindgydende vismand og med en mine af autoritet hæve sig til vor rådgiver og styrer, medens den anden del, der ikke har andet i sig, end hvad der er lavt og tjenende, ville være tilfreds med at følge og adlyde.
I samme grad derfor som denne fordybelse er dyb og inderlig, og det dobbelte tal i praksis er dannet i os, vil vi da gøre fremskridt i moral og sand visdom. Dette, mente de, var den eneste måde at give tingene i vort bryst form og etablere den underordning, der alene kan få os til at blive enige med os selv og blive af et stykke indvendig. De anså dette for at være et mere religiøst arbejde end nogen bøn eller anden tempelpligt. Og dette pålagde de os at bringe derhen, som det bedste offer at bringe —

... Pligten for Gud og menneske vel blandet i sindet, renhed i hjertets helligdom ... (Persius, Sat. ii. 73)

Dette var, for oldtidens mennesker, den berømte Delfiske indskrift: „Kend dig selv“; der betød lige så meget som: del dig, bliv to. ...

B