Spinoza

„Efter at erfaringen har lært mig, at alt det, som det sædvanlige liv byder os, er forfængeligt og skuffende, og da jeg så, at alt det, jeg var bange og bekymret for, kun rummede noget godt eller ondt, for så vidt mit sind blev sat i bevægelse af det, så besluttede jeg mig til sidst til at efterforske, om der ikke skulle findes noget, der er et virkeligt gode, som man kan få del i, og som sindet kan blive bevæget ved alene, idet alt andet sættes tilside; ja, noget måske, hvorved jeg, så snart det var fundet og erhvervet, ville kunne glæde mig ved en bestandig og inderlig glæde. ...“ (Om forstandens forbedring, 1660-61)