Udgivelser Akademi Forside Kontakt
DIALOG:
TEMA:

Voltaire

På hundrede forskellige måder vil jeg blive ved at gentage, at man aldrig gør noget godt for Gud, dersom man gør menneskene ondt. (Heer: Europäische Geistesgeschichte s. 498)

Han udtrykte ønsket om at ligne Det godes ophavsmand deri, at han selv var god, derudover ønsker han ikke at lade sine tanker gå. (Holmsten: Voltaire, Rowohlt 1971, s. 129)

Ateisten er et uhyre; den overtroiske er også et uhyre ... Dydens lille zone ligger midt imellem ateisme og fanatisme. Tro på en god gud og vær god. ( Voltaire: Udødelige Tanker s. 19)

Voltaire egl. Francois-Marie Arouet (1694-1778). — Faderen var jurist (og religiøs) og havde arbejdet sig op blandt de førende familier i Paris; moderen, der var af adelig slægt, døde, da sønnen var 7 år. — Blev opdraget i jesuitskole; ville tidligt være forfatter, men blev efter faderens ønske jurist; blev som 19årig sendt til Haag, hvor han havde sin første lidenskabelige kærlighedsaffære; blev advokatmedhjælper, men levede i digtningen, og måtte som 22årig afsone et år i Bastillen for en satire; fik i 1718 et gennembrud med dramaet Oedipe; kom i 1726 efter et sammenstød med en adelsmand igen i Bastillen, hvorefter han 1726-29 fortrak til England; herefter i årene 1729-34 enormt produktiv; fra 1734 et forhold til den 12 år yngre Emilie; Filosofiske Breve; 1738 Elementerne i Newtons filosofi; 1742 Mahomet; blev 1746 optaget i Akademiet; i Preussen 1750-53 hos Frederik d. Store, fra 1754 bosat i Ferney i Schweiz; 1759 romanen Candide; 1764 Filosofisk Lommeordbog; 1770-72 Encyklopædiske spørgsmål.

B