... Jeg har her allerede for anden gang nævnt navnet, som ingen tysker kan udtale, uden at der i hans bryst fremkaldes et mere eller mindre stærkt ekko. Men siden Luther har Tyskland ikke frembragt nogen større og bedre mand end Gotthold Ephraim Lessing. Disse to er vor stolthed og vor fryd. I nutidens trængsel skuer vi op mod deres trøstende billeder og de nikker en strålende forjættelse. Ja, komme vil også den tredje mand, der fuldender, hvad Luther begyndte, hvad Lessing fortsatte. Den tredje befrier — jeg ser allerede hans gyldne rustning, der stråler under den purpurfarvede kejserkåbe, „som en sol frem af morgenrøden“. ...
... Lessing var kun profeten, der pegede fra det andet testamente mod det tredje. Jeg har kaldt ham Luthers fortsætter, og det er egentlig i denne egenskab, jeg her må tale om ham. ... (Til Religionens og Filosofiens Historie i Tyskland, 1834, Werke 8/1 s. 72 og 76)