Forside Akademi Udgivelser Kontakt

SØREN KIERKEGAARD (1813-1855), cand. teol. 1840, forlovet med Regine Olsen fra september 1840 til oktober 1841; magisterkonferens Om Begrebet Ironi, 1841; hovedværker i øvrigt: Enten-Eller (1843), Frygt og Bæven (1844), Begrebet Angest (1844), Philosophiske Smuler (1844), Stadier paa Livets Vei (1845), Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846), Kjerlighedens Gjerninger (1847), Sygdommen til Døden (1849) og Indøvelse i Christendom (1850).

Kierkegaard indledte d. 18. dec. 1854 et radikalt angreb på den danske ‘kristenhed’, i første omgang i polemik mod H.L.Martensen (Biskop Mynsters efterfølger), derefter mere bredt mod den danske kristenhed med tidsskriftet "Øieblikket", hvoraf der udkom 9 numre inden Kierkegaards død d. 11. nov. 1855 (i hvilken anledning han afviste præstelig medvirken).

Udgaver:
(SV 1) Samlede Værker. 1. udg. bd. 1-14, udg. af A.B.Drachmann, J.L.Heiberg og H.O.Lange, København 1901-1906
(SV 2) Samlede Værker. 2. udg. bd. 1-14, 1920-36
(SV 3) Samlede Værker. 3. udg. af Peter P. Rohde, bd. 1-20, Gyldendal 1962 (SV 3)
(SKS) Søren Kierkegaards Skrifter, udg. af Søren Kierkegaard Forskningscenteret, bd. 1-55, Gad 1997ff

(Pap.) Søren Kierkegaards Papirer, udg. af P.A. Heiberg, V. Kuhr og E. Torsting, I-XI, Kbh. 1909-1948; 2. forøgede udg. ved N. Thulstrup, I-XVI, Kbh. 1968-1978

Alle citater her på hjemmesiden bringes efter SV 1 og Pap.; dog med sidehenvisninger til SV 3 samt om muligt til SKS.

Udgiverens egne udgivelser:

KIERKEGAARDS VALG. En studie af Preben Lilhav. Forlaget Sicana 2003

KIERKEGAARD 1834-1840. Kierkegaards udvikling bd. 1, ved Preben Lilhav, Forlaget Sicana 2006

KIERKEGAARD OG HANS MOR. En studie af Preben Lilhav. Forlaget Sicana 2007

KIERKEGAARDS FORLOVELSE. Kierkegaards udvikling bd. 2, ved Preben Lilhav, internetAkademiet 2009

Ny bog oktober 2013:

Valget og personlighedens midte

... Naar da Alt er blevet stille omkring En, høitideligt som en stjerneklar Nat, naar Sjælen bliver ene i den hele Verden, da viser der sig ligeoverfor den ikke et udmærket Menneske, men den evige Magt selv, da skiller Himlen sig ligesom ad, og Jeget vælger sig selv, eller rettere, det modtager sig selv. Da har Sjælen seet det Høieste, hvad intet dødeligt Øie kan see, og som aldrig kan glemmes, da modtager Personligheden det Ridderslag, der adler den for en Evighed. Han bliver ikke en anden end han var før, men han bliver sig selv; Bevidstheden slutter sig sammen, og han er sig selv. Som en Arving, om han end var Arving til Alverdens Skatte, dog ikke eier dem, før han er bleven myndig, saaledes er selv den rigeste Personlighed Intet, før han har valgt sig selv; og paa den anden Side er selv hvad man maatte kalde den [167] fattigste Personlighed Alt, naar han har valgt sig selv; thi det Store er ikke at være dette eller Hiint, men at være sig selv; og dette kan ethvert Menneske, naar han vil det.
... I det Ethiske er Personligheden centraliseret i sig selv, ...

... Den der lever æsthetisk, hans Stemning er altid excentrisk, fordi han har sit Centrum i Peripherien. Personligheden har sit Centrum i sig selv, og Den som ikke har sig selv, han er excentrisk. Den der lever ethisk, hans Stemning er centraliseret, ...

(Enten-Eller, 1843; SV 3,166f og 214; de fede fremhævelser er udgiverens)

Fra filosof til reformator

Med hensyn til Kierkegaard bør man være opmærksom på, at han kun i den første del af forfatterskabet er en midte-søgende filosof; fra 1846 træder han helt bevidst ind i rollen som kristendommens kritiker og reformator, og nu er det slut med den græske visdoms mådehold:

... Paa Templet i Delphi stod som bekjendt ogsaa den Indskrift: ne quid nimis [intet for meget]. Dette Ord er Summa Summarum af al endelig Livs-Klogskab; skal det være Maximum, saa er Christendommen øieblikkeligt at tilbagekalde som et juvenilt og umodent Indfald. Man forsøge blot at anvende dette ne quid nimis paa Guden, som lader sig korsfæste, ...
... I mangt et Livs-Forhold kan hiin Leveregel ne quid nimis have sin Gyldighed, men anvendt paa det absolute lidenskabelige Forhold til det absolute telos er den Galimathias. Det gjelder tvertimod om absolut at vove Alt, absolut sætte Alt ind, ...

(Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, 10,96f)

Delfi-visdommen
Dæmon
Geni
Kristendom
Kærlighed
Selv
Kierkegaard om Xenofon
Kierkegaard om Fichte
Kierkegaard om Schleiermacher
Kierkegaard om Schlegel
Kierkegaard om Mynster
Kierkegaard om Grundtvig
Mynster om Kierkegaard
Nyhed: E-bøger om Kierkegaard!

B