Akademi Udgivelser Forside Kontakt

Nietzsche om Bruno

Jeg stiller problemet om kunstnerens rangordning (Platon) påny: samtidig former jeg kunstneren så højt jeg kan. Virkelig finder vi alle kunstnere underkastet store åndelige bevægelser, ikke deres ledere; ofte fuldendere, f.eks. Dante for den katolske kirke. R[ichard] W[agner] for den romantiske bevægelse, Shakespeare for Montaignes friånderi.
De højere former, hvor kunstneren kun er en del af mennesket — f.eks. Platon, Goethe, G. Bruno. Disse former lykkes sjældent. (Efterladte papirer, 1884, KSA 11,158)

... Disse udstødte af samfundet, disse længe-forfulgte, slemt-jagede, — også tvangs-eneboerne, som Spinoza eller Giordano Bruno — bliver til sidst altid, om det så er under den mest åndelige maskerade, og måske uden at de selv ved det, til raffinerede hævngerrige og giftblandere ... (Jenseits von Gut und Böse, 1886, KSA 5,43)

(De eneste to steder, Nietzsche nævner Bruno!)

B