Efterladte fragmenter, ultimo 1880, KSA 9,326
Jeg mener ikke, at redelighed imod sig selv er noget i den grad absolut og rent: men jeg har det med det som med et krav om renlighed. Man kan være, hvad det skal være, geni eller skuespiller — bare man er renlig! (H. Heine har noget rent.)
Efterladte fragmenter, april-juni 1885, KSA 11,472
NB. Tyskland har kun frembragt én digter ud over Goethe: det er Heinrich Heine — og han er oven i købet jøde. Men i Frankrig lige så vel som i Italien, Spanien og England, og hvor man blot — — —; han havde det fineste instinkt for den blå blomst „tysk“, men ganske vist også for det grå æsel „tysk“. Pariserne påstår i øvrigt, at han sammen med 2 andre ikke-parisere udgør kvintessensen af den parisiske ånd. —
Afgudernes ragnarok, 1888, KSA 6,125
Schopenhauer, den sidste tysker, der kommer i betragtning ( — som er en europæisk begivenhed, ligesom Goethe, ligesom Hegel, ligesom Heinrich Heine er det, og ikke blot en lokal, en „national“), ...
Ecce homo, 1888, KSA 6,286
Det højeste begreb om lyrikeren har Heinrich Heine givet mig. Jeg søger forgæves i alle årtusindernes riger efter en lige så sød og lidenskabelig musik. Han besad denne guddommelige ondskabsfuldhed, uden hvilken jeg ikke kan tænke mig det fuldkomne, — jeg vurderer værdien af mennesker, af racer efter, hvor nødvendigt de er i stand til at forstå Guddommen uden adskillelse fra satyren. — Og som han håndterer det tyske! Man vil engang sige, at Heine og jeg har været så langt de største artister i det tyske sprog. — ...Afgudernes ragnarok
GD juni/sept. 1888, udk. 24. jan. 1889 Afgudernes ragnarok