Akademi Udgivelser Forside Kontakt

Tema: Apollon

Nietzsche

... I Pythia [Orakel-præstinden i Delfi] åbenbarer Apollon sig, endnu ikke som kunstgud, men som helende, sonende, advarende statsgud, som hele tiden holder staten på sin bane, hvor den må mødes med genius’en. Men ikke kun som Pythia, som forberedende og vejbanende guddom åbenbarer han sig. I andre skikkelser optræder han her og der, selv som „enkelt“, som Homer, Lykurg, Pythagoras: man vidste, hvorfor der tilkom disse heroer templer og guddommelig dyrkelse. Gennem det græske folks forestilling vandrer Apollon så igen i den bekendte form for den „enkelte“: som „blind sanger“ eller „blind seer“: og blindheden er her helt igennem at forstå som symbol på denne særskilthed. ... (Efterl. papirer 1870, KSA 7,174f)

B