Henrik Pontoppidan Akademi Udgivelser Forside Kontakt

1. udgave, III. bog, s. 20 (min udg. s. 166)

... Herude i det Fri var han atter bleven helt sig selv, lutter drengeagtig Selvsikkerhed, lutter Kraftnatur. Paa Spadsereturene ude i Skoven sprang han over alle Vejbommene og opfordrede de andre Herrer til at gøre ham det efter; … var de ude at ro, tog han straks begge Aarerne for at gøre sig til af sine Armkræfter. Dertil gik han nu i Sommertiden med en egen Slags dybt udringet Sportslinned, der blottede ikke alene hans røde, muskelsvære Hals men tillige det øverste af Brystet og gav ham en vis, utækkelig Lighed med den Slags unge Mennesker, der lever af Glædespigernes Kærlighed. Engang ved en af Familjens sædvanlige smaa Søndagsmiddage, da han sammen med et Par andre Herrer var gaaet i Vandet før Bordet, havde han sat hele Huset i Skræk ved at svømme saa langt bort fra Badehuset, at ingen kunde øjne ham. Der var bleven gjort Anskrig, en Fiskerbaad blev sat ud; og bagefter havde han været ganske stolt af sin Bedrift og drevet Spot med den Bestyrtelse, han havde vakt.

4. udgave (Trane), bd. 1,218

... Han ville absolut på enhver vis udmærke sig. På spasereturene ude i skoven sprang han over alle vejbommene [219] og opfordrede de andre herrer i selskabet til at gøre ham det efter. Var de ude at ro, tog han straks begge årerne for at gøre sig til af sine armkræfter. – Ogsaa med sin påklædning stødte han an. Efter tarvelig mode sad hans klæder meget stramt omkring ham og fremhævede næsten uanstændigt hans kraftige legemsformer. Dertil havde han nu til sommerbrug anskaffet sig en egen slags dybt udringet linned, der ikke alene blottede hans muskelsvære hals, men tillige åbenbarede det øverste af brystet, hvad der gav ham en vis, utækkelig lighed med den slags unge mennesker, der ernærer sig af glædespigernes kærlighed. Nanny hoverede regelmæssig, hver gang han havde været der i besøg. Hun plejede at sige: „Når han en skønne dag revner af vigtighed, er jeg bange for, det bliver over bagpartiet.“ Jakobe havde trods alt nærmest ondt af ham. ...

Den "bredbagede" Lykke-Per

Om min udgivelse af Lykke-Per i førsteudgaven

Debat om udgivelsen

Danmarks Radio, Kulturen i P1 den 23. januar 2019: Interview v. Niels Frid-Nielsen af Flemming Behrendt og mig.

I forlængelse af interviewet fulgte en diskussion per mail mellem Flemming Behrendt og mig, hvori FB bl.a. afviste, at han gør Jakobe til helten i Lykke-Per. Jeg henviste derefter til hans fremstilling af Lykke-Per og Jakobe, hvorefter Jakobe skulle være „den højestflyvende af de to med den gumpetunge og bredbagede Per i luftstrømmen bag sig på deres fælles „ørneflugt““.
(Pontoppidans jøder. Foredrag 2014, www.henrikpontoppidan.dk)

Behrendt forsvarede dog dette, nemlig med denne henvisning:

  • „Per er og forbliver beskrevet som bredbaget („hvis han en dag revner af stolthed,“ siger Nanny ca., „bliver det over bagen“), og han har sikkert ikke gået særlig smukt.“

Behrendt har åbenbart ikke forstået, at hvad jeg finder kritisabelt, er hans nedvurdering, ja latterliggørelse af Pontoppidans helt til fordel for Jakobe, idet han jo helt åbenlyst sammenstiller dem med figurerne i Pontoppidans novelle „Ørneflugt“, hvori den „stakåndede og gumpetunge“ tamørn ikke kan følge med den vilde hunørn op i de store højder, men vender hjem igen til andegården. Dermed indskriver Behrendt sig utvetydigt blandt de fortolkere, der forstår historien om Per ud fra motivet „svinedrengen“, der lanceres i bogens første del, således at Per blot er en „bondeknold“, der er så heldig at havne i prinsessens seng, men vælger at søge tilbage til sin trygge Maren Malkepige. Se evt. herom i mit forord til førsteudgaven.

Rent bortset herfra er stedet med Nannys bemærkning om Per, som Behrendt henviser til, ikke just egnet til at begrunde den foragtelige nedvurdering af Per som „gumpetung“.
Citatet er hentet fra 2.-4. udgaven, men interessant nok netop i nærværende sammenhæng findes det ikke i førsteudgaven, som man kan se nedenfor. Vigtigere er det dog, at Nannys senere indførte hentydning til Pers krop på ingen måde går på, at han skulle være „gumpetung“, men nærmere at han havde en bagdel, han med god grund kunne være stolt af.
Som enhver læser af bogen vil vide, er Nanny jo selv temmelig vild med Per, hvorfor jeg kan undre mig over, at Behrendt vil påberåbe sig hende som sandhedsvidne. Her følger nu et eksempel på stilen i de to udgaver:

Som det fremgår, kalder Nanny altså slet ikke Per for "bredbaget", som Flemming Behrendt hævder, og det ville da også være besynderligt, eftersom hun selv er særdeles tiltrukket af ham. Ikke så længe efter hedder det, at hun er meget opmærksom på hans "skulderbrede, muskelkraftige skikkelse" (V,100 / mgl.) Per er han ganske enkelt skildret som et pragteksemplar af et mandfolk, og det er jo også som sådan, han erobrer Jakobe, nemlig med sin kraftpræstation, hvor han løber om kap med familiens hestevogn.

En anden sag det naturligvis, at Per i denne fase af romanen optræder ret så uklædeligt i sin "drengeagtige selvsikkerhed", men den aflægger han i det følgende forløb. Det overraskende er dog, at det faktisk slet ikke er, hvad Jakobe ønsker:

Det beherskede, næsten stilfærdige, der havde været over hans Optræden den foregaaende Dag, og som Forældrene havde været saa glade for, tilfredstillede slet ikke hende. Hun havde lært at elske ham som den Vildbjørn, han var, da hun første Gang saae ham, ... Hun havde været vant til, naar de var sammen med andre, at sidde med Hjertet i Halsen af Angst for, at han skulde vække Anstød og udfordre Forargelsen, – og hun ønskede sig slet ikke befriet for dette lille Martyrium. ... (V,155 / 2,28) Se evt. mere om Per og Jakobe her.

Ikke desto mindre er netop dette aspekt ved hovedpersonen, at han udvikler sig, at hans liv er en "dannelsesproces", bogens hovedtema. Det interesserer dog altså ikke Jakobe, og lige så lidt synes det at interessere Flemming Behrendt.

B