Henrik Pontoppidan Akademi Udgivelser Forside Kontakt

Hvad handler Lykke-Per om?
af Preben Lilhav, februar 2019

I Lykke-Per følger vi en mand gennem livet i det dramatiske forløb fra hans opvækst i et dansk præstehjem over udsigten til en storslået offentlig løbebane til en død i selvvalgt ensomhed som „vejassistent“.
Det er Peter Andreas Sidenius, eller som han senere vælger at kalde sig, Per, og hvad der i første omgang bestemmer hans liv, er et dybt had til den kristendom, forældrene forsøgte at indpode ham. Pers reaktion på denne påvirkning er dog ikke kun negativ, for ved siden af den indgroede aversion mod kristendommen fostrer han tidligt en stor drøm om som ingeniør at skabe noget i virkelighedens verden, der kan gøre menneskers naturlige liv bedre og rigere. Per får også mulighed for at forfølge sin drøm som student ved den Polytekniske Højskole, hvor hans drøm efterhånden får konkret skikkelse i et projekt om vandregulering m.m. i Jylland.
Pers ambitioner får ham til at søge indpas i en rig jødisk familie, hvor han som svigersøn vil få mulighed for at realisere sit projekt. Han bliver også forlovet med familiens ældste datter, Jakobe, og hans projekt synes dermed på vej til at få økonomisk realitet, da Per selv bremser det. Han nægter nemlig hårdnakket at indordne sig under de krav, som bliver stillet af de finansielle partnere, der har tilbudt sig.
I denne situation, hvor Per må erkende, at han ikke har evnerne til at spille rollen som praktisk nyskaber, dør hans mor, hvilket påvirker ham stærkt og fører ham til en ny forståelse for kristendommens positive sider. Denne tilnærmelse indebærer dog, at forlovelsen med Jakobe bliver uholdbar; men til gengæld får den nye kontakt med kristne kredse det konkrete udslag, at han møder en præstedatter i Jylland, Inger, som han gifter sig med. De får tre børn, men alligevel viser også dette forhold viser sig uholdbart, og han forlader efter seks år kone og børn.
Per lader Inger tro, han går fra hende for at vende tilbage til Jakobe, men det er ikke tilfældet. Han gør det derimod, som han selv siger, for at finde „sig selv“, hvilket også har været forberedt gennem bogen, hvor han har oplevet en tilbagevendende trang til filosofiske, historiske og religiøse studier.
Per lever herefter sit liv til ende i arbejdsom ensomhed, men efter alt at dømme ikke i bitterhed, selv om hans liv bliver tidligt afkortet af en lidelsesfuld sygdom.

„Svinedreng“-tolkningen.

Dette er det klare handlingsforløb i romanen, som allerede i førsteudgaven står lysende klart, og som der intet ændres ved i de følgende udgaver. Alligevel har der været en bemærkelsesværdig tendens til, at man på den ene eller anden måde har villet anfægte gyldigheden af Pontoppidans slutning på bogen.
Man har således i vid udstrækning forstået forløbet med henvisning til det „svinedreng“-tema, der anslås tidligt i bogen, men også med henvisning til Pontoppidans tidligere novelle, Ørneflugt, som anslår det samme tema, nemlig en højtflyvende stræben, der ender med et ynkeligt fald — og hele historien om Lykke-Per er således en „mislykket frigørelsesproces“. (Flemming Behrendt: Fra ledefigur til hovedperson. Omkring Lykke-Per, 1971, s. 110)
Ud fra dette synspunkt har man også forstået den sidste fase i Pers liv, som om han der ender i en religiøs livsholdning som den, han kom fra. Det han man bl.a. gjort ved at forbinde den pastor Fjaltring, som Per en tid har sympati med, med Kierkegaards kristendomsforståelse; men man har også ment at finde baggrunden for Pers afsluttende liv i Schopenhauers filosofi.
Hvad angår Kierkegaard, er det en kendsgerning, at Kierkegaard tidligt i bogen affærdiges som gyldig fører, på samme måde som også Grundtvig og Brandes gør det; og at den Pastor Fjaltring, som Per er påvirket af, og som man mener at finde Kierkegaards tanker i, på ingen måde tænker som Kierkegaard.
Hvad Schopenhauer angår, forlyder der intet om, at Per læser noget af ham; og lige så lidt har man kunnet dokumentere, at Pontoppidan selv læste ham. Hans indflydelse på Pers tanker i bogen er da også et postulat uden grundlag, som det vil ses af noten til s. VIII,268 (Se evt. Pontoppidan og Schopenhauer).
Man har da også søgt en anden vej til at begrunde påstanden, at Pers udvikling skal forstås som en „mislykket frigørelsesproces“, nemlig med påstanden, at Pontoppidan selv oprindelig skulle have planlagt bogen ud fra denne tanke, men senere ændrede kurs og i stedet indførte den „religiøse“ slutning (Flemming Behrendt: Omkring Lykke-Per s. 110).
Som baggrund for denne udlægning af Pontoppidans intentioner henviser man til et brev fra Pontoppidan til Georg Brandes, hvori det hedder, at Lykke-Pers skæbne bliver tragisk, fordi „han ikke har hjemme i de regioner, hvori Jakobes kærlighed fører ham op“ (Brev til Brandes 11. jan. 1900). — Dette forbinder man nemlig med motivet fra Ørneflugt-novellen, således at man forstår Pers forlovede, Jakobe, som „den højestflyvende af de to med den gumpetunge og bredbagede Per i luftstrømmen bag sig på deres fælles ‘ørneflugt’“ (Fl. Behrendt: Pontoppidans jøder. Foredrag 2014 www.henrikpontoppidan.dk).
Dette synspunkt indebærer dog, at man må antage Jakobes forsvar for børsspekulanten Max Bernhardt og hans åbenlyst brutale metoder, således at hun med rette kan håne Per for ikke at ville gå i kompagniskab med folk af denne kaliber. — Der er dog snarere grund til at forstå Pontoppidans bemærkning om, at Per „ikke har hjemme i de regioner, hvori Jakobes kærlighed fører ham op“, som en ironisk hentydning til Jakobes hånlige bemærkning om Pers manglende ambition om at erhverve sig et ridderkors, som hun kunne have ønsket sig det (VII,63; i senere udgaver er der tale om „ordner og titler“, 2,176).

Lykke-Per som en kærlighedshistorie

Nu kan man dog også konstatere en forbløffende tendens til ikke bare at forsvare, men endog forherlige Jakobe i litteraturen om Lykke-Per, og denne tendens har på det sidste fået et nyt og stærkt udtryk med Bille Augusts filmatisering af romanen.
I Bille Augusts fremstilling handler Lykke-Per om en ganske enkel kærlighedshistorie, nemlig mellem Per og Jakobe. Som man oplever dette forhold gennem Bille Augusts film, er det faktisk også ganske forståeligt, at man kan komme til den opfattelse, at Per er en „karakterløs kamæleon“, medens Jakobe er historiens egentlige hovedperson og „sande heltinde“ (Politiken 25-08-18). — Man kan desværre dog også frygte, at de, der lærer Pontoppidans „Lykke-Per“ at kende fra Bille Augusts vinkel, ikke finder nogen anledning til at beskæftige sig mere med denne historie, og det er måske lidt ærgerligt, for bogen er faktisk mere kompliceret end som så — også som kærlighedshistorie.
Der er nemlig masser af kærlighed i Pontoppidans bog, men ser man nærmere til, er Jakobe hverken Pers eneste eller største kærlighed (se evt. artiklen „Per og kvinderne“). Per sættes nemlig i forhold til hele ni kvinder i bogen — plus det løse — og ud over Jakobe er der også i fire af de andre tilfælde tale om fuldbyrdede seksuelle forhold. Vigtigere er det dog, at der ifølge forfatteren kun er tale om egentlig kærlighed fra Pers side i to af disse i alt ni forhold— og ingen af disse to er Jakobe.
Til gengæld er Jakobe blandt de to, Per indgår et ægteskabeligt forhold til, selv om det i hendes tilfælde kun kommer til at omfatte en forlovelse på nogle måneder. Ved bruddet bærer hun dog allerede Pers barn i sig, hvilket hun dog holder Per i uvidenhed om, og barnet dør i øvrigt ved fødslen. — Den anden kvinde på dette plan er den jyske præstedatter Inger, som Per er gift med i seks år og får tre børn med, inden han forlader hende.
Om forholdet mellem Per og Jakobe får læseren klart at vide af forfatteren, at der ikke var tale om egentlig forelskelse eller kærlighed fra nogen af siderne (se evt. artiklen Per og Jakobe), hvorimod det udtrykkeligt betones, at Per er dybt forelsket i Inger. Det vigtigste er dog ikke forskellene mellem de to forhold, men den kendsgerning, at de begge mislykkes; og det centrale spørgsmål er naturligvis, hvad der er grunden til dette.
Denne grund viser sig ved nærmere eftersyn at være den samme i begge tilfælde, nemlig at Per i romanens forløb udvikler sig, medens de to kvindelige hovedfigurer ikke gør det, hvilket er ensbetydende med, at forholdene umuliggøres.
Hvad Per og Jakobe har sammen, er i realiteten kun deres fælles had til kristendommen, og da Per efter en tid begynder at åbne sig mod en mere positiv forståelse af kristendommen, har Jakobe kun medynk til overs for ham.
Til gengæld fører Pers nye åbning mod kristendommen som sagt til mødet med præstedatteren Inger, idet han gennem hendes far møder en kristendom af en helt anden art end den, han kendte hjemmefra. Det viser sig dog blot, at svigerfaderen efterhånden for Per afslører sig som en hykler, han ikke kan respektere, og da Inger ikke kan tillade den mindste kritik af faderen, som i hendes øjne er „kristenhedens sidste store profet“, bliver ægteskabet mere og mere uholdbart. Da Pers mening om svigerfaderen endelig bryder åbent igennem, sætter Inger Per stolen for døren lige så konsekvent, som Jakobe gjorde det, da han begyndte at tale positivt om kristendommen.

*

Der er således en faktor i Pontoppidans historie, der helt åbenbart er overordnet i forhold til kærligheden, og det er Pers forhold til kristendommen.
Det er hans negative forhold til kristendommen, der fører ham til Jakobe, ligesom det er hans positive åbning mod kristendommen, der fører ham til Inger; og det store spørgsmål er så, hvordan man skal bedømme de ændringer, der sker med Per, og som bringer ham i konflikt med de to kvinder. — Er det vankelmodighed og mangel på beslutsomhed, der styrer ham, så man må fordømme ham som en „kamæleon“, eller fremstår hans forskellige kursændringer som led i en proces, der i romanen finder begrundelse og anerkendes som gyldig? —
Til bedømmelse af dette spørgsmål er det af afgørende betydning, at Pers problem med kristendommen — som allerede nævnt — ikke bare er en svingning mellem afvisning og bekræftelse. Derimod har Pers oplevelse af kristendommen allerede i barndommen fostret en aktiv modreaktion i ham, en plan om noget positivt, der skal sættes i stedet for kristendommen.
Denne drøm er han som nævnt også tæt på at opleve en reel virkeliggørelse af, da han selv afviser den i den tilbudte form. Denne afvisning er skelsættende i bogens handlingsgang, men for at forstå dens betydning, herunder isæt dens betydning for forholdet mellem Per og Jakobe, er det naturligvis altafgørende at forstå, hvad der egentlig gemte sig i Pers projekt.

Det kan man se nærmere om i artiklen Lykke-Pers projekt.

Se evt:

Lykke-Per

*

Lykke-Per

FØRSTEUDGAVEN

internetAkademiet 2019

*

Debat om udgivelsen af Førsteudgaven

*

Kommentar til Lykke-Per af Preben Lilhav:

Lykke-Per og Pontoppidan

Lykke-Per og kvinderne

Lykke-Per og Jakobe

Lykke-Per som den nye tids menneske

Lykke-Pers projekt

Lykke-Per og Platon

Lykke-Per og kristendommen

Lykke-Per og selvet

B