Akademi Udgivelser Forside Kontakt

... så er det atter mig, Magister Ludvig Glob, der står heroppe ved sin skrivepult og drømmer med en pen i hånden . . . drømmer om en ny tid og en ny slægt, der ikke forveksler lidenskab og hysteri, ikke skammer sig ved at vandre ud efter næsen på den gyldne middelvej, ikke formastelig leger med de store passioner for at udfylde sjælens tomhed, . . . drømmer, mens jeg står dukket over pulten og med tevandskoppen foran mig og yder mit beskedne bidrag til en sådan fremtidsslægts fremståen og vækst ved at rette stile, forfatte bogkataloger og nu og da, som en anden klattemand, nedskrive sådanne små belærende og moraliserende fortællinger om kanariefugles ønskedrømme....

Højsang1896, Noveller og skitser III, s. 62

Det forjættede Land, 1898

Pastor Petersen:
... Jeg ved jo nok, at forstandighed ikke just står højt i kurs i disse de store følelsers dage. Vor tids helt er konfusionsmageren, der overalt render panden mod væggen og til sidst brækker halsen ved at dratte over sine egne ben, — hvad der poetisk kaldes hans tragiske skæbne. At se sig for, at bruge sine øjne og øren og overlægge en sag, før man handler, . . . det er altsammen noget, der er den sande mandighed uværdigt, og som medlidende overlades til kræmmersjæle og spidsborgere. Er det ikke så?“
„O, gak den gyldne middelvej — dens endemål bedrages ej“ deklamerede Frk. Ragnhild. „Er det ikke sådan, det hedder i den underskønne sang, De plejer at citere for mig?“
„Javist — netop!“ svarede Petersen med opvældende varme. „Jeg anser det virkelig for en højst gavnlig lære at præke i vore dage, hvor vi alle har en sygelig tilbøjelighed til at lave os til undtagelser og interessante fænomener. På det almenmenneskeliges bekostning plejer vi omhyggelig vore småejendommeligheder, opelsker med flid en eller anden lille særhed, en eller anden fiks ide, bare af frygt for at blive „som alle andre mennesker“ — det værste, nogen véd. ...

Lykke-Per, 1904

... Per svarede, at Rigdom for længe siden havde mistet sin Tiltrækning for ham. Livet havde lært ham, at der var Glæder, som Guldet dog ikke kunde skaffe, ligesom der var Byrder, det ikke kunde lette. Hvad han personlig først og fremmest trængte til nu, var ikke Penge men Fred med sig selv, Ligevægt og Tryghed i Sindet, – og det vilde et Samliv med hans Forlovede ikke have kunnet give ham.
(1. udg. VII,168, ikke i senere udgaver)

B