Akademi Udgivelser Forside Kontakt

Pontoppidan om Grundtvig

Randgloser til et og andet i Tiden. Flensborg Avis 27. nov. 1930, par. 8:

Næppe havde Luther vristet himmeriges gyldne nøgler ud af Romerpavens hænder, før han rejste sig selv en pavestol, udslyngede banstråler og skabte sig en strålende livvagt af fyrster og riddere. Stort anderledes gik det heller ikke med vor egen kirkefader, Grundtvig, der i sin patriarkalske alderdom lod sig dyrke som et afgudsbillede, eller med Søren Kierkegaard, der i al slags klosterlig formumning glorificerede sig selv som Kristi enbårne søn.
Denne uudslukkelige trang til knælende tilbedelse, som selv det største menneske ligger under for, er den en usalig arv fra vore guder?

*

Om forholdet til broderen Thomas, der var grundtvigsk højskoleforstander:

Arv og Gæld, 1938 s. 40f. Erindringer. Samlet Udgave 1962, s. 160.

... Ikke engang hans høje tanker om Grundtvig kunne jeg dele med ham. Trods al min respekt for digteren i Grundtvig var jeg ude af stand til at anerkende ham som folkevækker, eller blot som en virkelig folkets mand. Han, som aldrig selv havde gået bag en plov eller personlig levet med menigmand, men altid siddet indemuret i studerekammeret og begravet sig i gamle skrifter som en klosterbroder, kunne aldrig blive forbillede og sand profet for et fremtidsfolk som det, jeg drømte om.

Pontoppidan om Goethe

Se evt.:

Lykke-Per

*

Lykke-Per

Førsteudgaven. 2019

*

Debat om Lykke-Per

B