Jeget som verdens midtpunkt:

(fejlagtigt forbundet med aforisme i Henrik Pontoppidans Lykke-Per)

[727] Hoved- og grunddrivfjederen i mennesket såvel som i dyret er egoismen, dvs. trangen til at være til og til at have det godt. ... Denne egoisme er i dyret såvel som i mennesket på det nøjeste forbundet med dets inderste kerne og væsen, ja egentlig identisk. ... Egoismen er efter sin natur grænseløs: ... [728] I overensstemmesle med dette gør enhver sig til verdens midtpunkt, relaterer alt, hvad der sker, til sig selv ... Den eneste verden, som hver enkelt virkelig kender, og som man ved af, bærer man i sig som sin forestilling, og derfor er man centrum i denne. Derfor er netop enhver for sig selv alt i alt: man finder sig selv som indehaver af al realitet, og intet kan være vigtigere end én selv. Medens nu ens selv efter ens egen subjektive synspunkt fremstår i denne kollossale størrelse, skrumper det efter det objektive ind til næsten intet, nemlig til omkring en milliardedel af den nu levende menneskehed. Derfor ved man nu fuldstændig sikkert, at netop dette over alt vigtige selv, denne lille verden [mikrokosmos], som hvis blotte modifikation eller accidens den store verden [makrokosmos] fremtræder, altså ens hele verden må gå under i døden, som derfor for én er ensbetydende med verdensundergangen.