Udgivelser Akademi Forside Kontakt
TEMA:
Fornuft
DIALOG:

Anaxagoras

Anaxagoras (ca. 500-428 f.Kr.) fra Klazomenai i Lilleasien; opholdt sig i Athen fra ca 462 til 432 f.Kr. som nær ven af Athens mangeårige førstemand, Perikles, men blev efter en anklage for gudløshed idømt en stor pengebøde og forlod herefter byen.

Anaxagoras, søn af Hegesibulos eller Eubulos, stammede fra Klazomenai. Han var elev af Anaximenes og stillede som den første fornuften [nous] ved siden af materien. Hans skrift, udmærket ved yndefuld og åndfuld fremstilling, begynder nemlig på denne måde: Alle ting var sammen, da kom fornuften til og ordnede dem. Derfor blev han også selv kaldt Fornuft, ...
Han skilte sig ud ved herkomst og rigdom, men også ved sjæleadel; han afstod således sin fædrenearv til sine slægtninge. Da de nemlig gjorde ham bebrejdelser for hans sorgløshed, sagde han: „Nå, hvorfor overtager I så ikke sorgerne i stedet for mig?“ Og til sidst frasagde han dem helt og helligede sig ganske betragtningen af naturen, uden at bekymre sig om offentlige anliggender. ... (Diogenes Laërtios: "Berømte filosoffers liv og meninger": 2, 3)

*

Platon om Perikles og Anaxagoras:

... Alle større kunstarter behøver jo dog en del spidsfindig overvejelse og høje kundskaber om naturen. Kun herudaf kan den værdighed og pålidelighed i resultatet følge, som Perikles erhvervede sig ud over sine naturlige gaver. Således tænker jeg mig det i det mindste, at fordi han fandt sammen med Anaxagoras, der jo var af den slags, og fyldtes af disse høje kundskaber og nåede til fornuftens og ufornuftens natur, som Anaxagoras jo gjorde så meget væsen af, så bragte han derfra det, han kunne bruge, over i talekunsten. (Faidros: 269)

Perikles, Athens store leder i storhedstiden ca. 462-431 - og ven med Anaxagoras.

B