Udgivelser Akademi Forside Kontakt

Anaximenes
ca. 560-500 f. Kr., fra Milet.

Som den tredje i rækken af filosoffer i Milet efter Thales og Anaximander fulgte Anaximenes. Det fælles tema var spørgsmålet om altings oprindelse ("arche"), og her havde Thales indledt med svaret, at det var vandet, alting stammede fra. Anaximander havde derefter taget skridtet ud over alle særskilte bestemmelser med begrebet det ubestemte [tò ápeiron], så når Anaximenes nu som den tredje hævdede, at alt har sin oprindelse i luften, kunne det se ud som et tilbagefald.

Det var det dog nok alligevel ikke, for så vidt Anaximenes nemlig indførte den tanke, at luften både kan fortyndes og fortættes - og blive til hhv. ild og jord.

"Anaximenes, søn af Eurystratos fra Miletos, erklærede, at luften er princippet for eksisterende ting; for fra den alle ting bliver til og i den bliver de igen opløst. Ligesom vores sjæl, siger han, som er luft, holder os sammen og styrer os, således omslutter vinden og luften hele verden." (Aetius 1, 3, 4; Kirk and Raven s. 158)

Det græske ord for luft er aer, men hos Anaximenes ser man nu også begrebet pneuma for første gang i filosofiens historie, hvor man i mange former vil møde tanken om en "verdensånd" - med det græske ord 'pneuma' eller det latinske 'spiritus'.

Aximenes' betydning blev også langt større, end det i dag kunne se ud til, også større end begge forgængernes, således at han kom til at stå som indbegrebet af den milesiske skole. Hans grundtanke blev bl.a. overtaget af Diogenes fra Apollonia, og fra ham gik den bl.a. videre til den Sokrates, der skildres i Aristofanes' komedie "Skyerne" fra 423 f.Kr.!

Milet - friluftstempel for Apollon Delphinion, anlagt i arkaisk tid, nuv. ruiner fra hellenistisk og romersk tid

Se evt. også: Thales Anaximander

B