Udgivelser Akademi Forside Kontaktt

Aristoteles om Platon:

Hyldest til Platon
Elegi fra tiden kort efter Platons død i 347
... Men da han var kommen til Kekropiens berømte land, rejste han fromt et alter for det ophøjede venskab med tanken på en mand, som de slette end ikke har lov til at rose, som alene eller først af de afdøde tydeligt viste både i sit eget liv og i sine videnskabelige skrifter, at en god mand også bliver lykkelig. Og dette har endnu ingen anden været i stand til at nå. (
Helms, Aristoteles s. 20)

Platons idelære

[Eth. Nic. 1096:] ... Men måske er det ønskelig, at vi undersøger vort begreb om et universelt Gode og tager de vanskeligheder op, det indebærer, selv om en sådan undersøgelse er os imod på grund af vort venskab med ophavsmanden til teorien om ideerne. ...

Ideer og tal (Platon og Pythagoræerne)

[Metafysikken 987ff:] ... Efter de nævnte filosoffer fulgte Platons lære, der på de fleste punkter slutter sig til disse, men dog også har nogle ejendommeligheder i modsætning til de italienske filosoffer. Da han nemlig fra sin ungdom var blevet bekendt med Kratylos og med Heraklits synspunkter, at alt sanseligt befinder sig i stadig flyden, og at der ikke findes nogen videnskab om dette, så blev han også senere stående ved denne antagelse. Og da nu Sokrates beskæftigede sig med de etiske anliggender og slet ikke med hele naturen, heri søgte det almene og først rettede sin tænkning mod definitioner, så bragte dette Platon, der overtog hans anskuelser, til den antagelse, at definitionen har noget fra det sanselige forskelligt som sin genstand; der kan nemlig umuligt findes en almen definition af nogen sanselig genstand, da denne befinder sig i stadig forandring. Disse begreber kaldte han således det værendes ideer, ...

B