Platon Akademi Udgivelser Forside Kontakt

Tema: Apollon

Platon:

En egentlig filosofisk bestemmelse af Apollons væsen finder man for første gang hos Platon, nemlig i dialogen Kratylos:

... På samme måde er det med Apollon, som jeg siger; mange er bange for Gudens navn, som om det tyder på noget frygteligt. Eller har du ikke bemærket det?
Hermogenes: Jovist, og du har ganske ret.
Sokrates: Mig forekommer det dog at passe sig ganske herligt for Gudens magt.
Hermogenes: Hvorledes?
Sokrates: Jeg vil forsøge, at forklare dig, hvad jeg mener. Umuligt kunne nemlig et enkelt navn passe bedre til Gudens fire egenskaber, så det antyder dem alle og på en måde betegner både musikken og profetien og lægekunsten og bueskydningen.
Hermogenes: Sig frem, for ganske pragtfuldt forkynder du navnet.
Sokrates: Det er rigtig godt givet, som det passer sig for musikkens Gud. Først nemlig vaskningen og renselsen i lægekunsten såvel som ved profetien og også, enten med lægemidler eller tryllemidler, alle røgelser og badninger og vievandsritualer, der foregår herved: alle har de ét og samme formål, nemlig at fremstille mennesket rent på legeme og sjæl. Ikke sandt?
Hermogenes: Helt bestemt.
Sokrates: Den rensende og afvaskende Gud og den, der forløser fra sådanne onder, er han altså?
Hermogenes: Helt bestemt.
Sokrates: Altså med henblik på renselserne og afvaskningerne [apoloúon] og forløsningerne kan han som læge med rette hedde „den afvaskende“ [apolúon]. På grund af profetien og det sande og enfoldige [haplun] deri, for det er det samme, kan han med rette hedde sådan, som Thessalierne siger; i hele Thessalien nemlig kalder man denne Gud for Aplos. Fordi han endvidere som skytte altid rammer sit mål, derfor hedder han „den altid rammende“ [aeì bállon]. Hvad musikken angår, må man endelig antage, at ligesom også i akóluthos og ákoitis a’et ofte betyder lige så meget som samtidig og at hans gåen med [homoú pólesis] dermed kan være antydet, dels omkring himlen, polerne, dels også i den samstemning ved sangen, der kaldes harmoni, som jo også de, der vil forstå sig på musik og astronomi, hævder, at også alt dette tilsammen går i en bestemt harmoni. Harmonien står nu denne Gud for og fører således dette alt med hinanden hos Guder og mennesker.
..., selv om det tværtimod, som netop vist, antyder alle Gudens egenskaber samtidig, hans sandfærdighed, hans sikkerhed i at ramme, hans forløsende afvaskning og hans ordnende omkringføren.
Men Muserne og i det hele taget musikken har han vel åbenbart kaldt sådan efter tænkningen [mosthai] altså efter forskningen og kærligheden til visdom [filosofía]. ...

(Kratylos 404ff, efter Platons ungdomsværker, ved Preben Lilhav, internetAkademiet 2009)

*

B