Faidon 82f:

... De, der søger sandheden, erkender nemlig, at filosofien, idet den finder deres sjæl — rigtig godt bundet til kroppen og klæbende til den og tvunget til som gennem et gitter at betragte det værende gennem det, men ikke for sig alene, og derfor væltende sig rundt i alskens dårskab —, og idet den erkender dette fængsels magt, hvordan det rigtig er en lyst, så at den bundne selv i reglen altid gør mest for at blive bundet; [83] — de sandhedssøgende, som jeg nu siger, erkender, at idet filosofien møder sjælen i en sådan beskaffenhed, taler den mildt til den og forsøger at udfri den, idet den viser, at enhver betragtning gennem øjnene er fuld af bedrag, fulde af bedrag også ørerne og de øvrige sanser, og derfor overtaler den sjælen til at trække sig tilbage fra dem, så vidt det ikke er nødvendigt at betjene sig af dem, og opmuntrer den til i stedet at samle sig i sig selv ...