Akademi Udgivelser Forside Kontakt

Tema: FORUNDRING

Platon

Theaitetos 155d

... Dette er nemlig i høj grad tilstanden for en elsker af visdommen, forundringen*; ja, der findes ingen anden begyndelse til filosofien end denne, og den, der sagde, at Iris er datter af Thaumas, synes ikke at have truffet afstamningen dårligt.

* gr. thaumázein: studse, undres, forundre sig, men også beundre, højagte, ære.

Epinomis 986

... Den, der er velsignet ved at skue denne orden, må falde i forundring, og dernæst gribes han af lidenskab for at forstå så meget, som det er muligt for en dødelig natur, i den tro, at han således vil leve bedst og lykkeligst, og at han ved sine dages ende vil komme til steder, der tilkommer den gode. Når han så er blevet fuldt og sandt indviet, idet han selv er blevet én og har fået del i den fornuft, der er én, så vil han til tidernes ende fortsætte med at anskue det skønneste, som synet kan få at se. ...

B