Tema: GUD
'Staten' om Guds-begrebet
[379] Åh, Adeimantos, vi er ikke digtere i dette øjeblik, du og jeg, men bygrundlæggere, og for sådanne hører det sig til at kende de grundtræk, som digterne bør digte efter, og ikke godkende dem, når de afviger fra disse, men dog ikke selv at digte eventyr.
Rigtigt, sagde han, men nu netop disse grundtræk med hensyn til Gudelæren, hvordan skulle de være?
Disse her netop, sagde jeg. Som Guddommen er efter sit væsen, således må den også altid fremstilles, om man så digter i epos om den eller i sange eller i tragedien.
Sådan må det være.
Men nu er jo Guddommen dog væsentlig god og skal også fremstilles sådan! ... Altså kan heller ikke Guddommen, da den jo er god, være årsag til alt, som de fleste siger; kun til lidt er den årsag for menneskene, og uskyldig i det meste. Der findes jo langt mindre godt end ondt hos os; og hvad det gode angår, må man ikke føre det tilbage på nogen anden årsag; men til det onde må man finde andre årsager og ikke Guddommen.
...
[382] Og hvordan nu, skulle en Guddom kunne ville lyve, så den i ord eller gerning viste sig for os som et tomt skyggebillede?
...
I enhver henseende altså er det Dæmoniske og det Guddommelige uden falskhed.
På enhver måde, afgjort, sagde han.
Tydeligvis er altså Guddommen enkel og sand i ord og gerning, og den hverken forvandler sig selv eller fører andre bag lyset, hverken i fremtrædelse eller tale eller idet den sender dem tegn, hverken vågen eller i søvne.
...
[383] ... Dersom nogen siger den slags om Guderne, vil vi vredes på ham og ikke give ham noget kor, og vi vil heller ikke tåle, at en lærer benytter den slags i undervisningen af ungdommen, dersom vore vogtere skal blive gudfrygtige og gudlignende, så meget det overhovedet er mennesket muligt.