Platon Akademi Udgivelser Forside Kontakt

Symposion 191ff (Aristofanes' tale)

... Enhver af os er efter dette kun halvdelen af et menneske, da vi er gennemskårne ligesom flyndere og fra at være én er blevet gjort til to. Derfor søger enhver hele tiden sin anden halvdel. ...

... Grunden hertil ligger nemlig deri, at dette er vor oprindelige natur, og at vi engang var hele; og således fører begæret efter og bestræbelsen for helhed navnet kærlighed. For lang tid siden var vi ét, som sagt; men nu er vi på grund af vores uretfærdighed blevet delt af Guden, som Arkaderne af Lakedæmonerne. Det må derfor frygtes, at dersom vi ikke opfører os ordentligt over for Guderne, vil vi igen blive spaltet og løbe rundt og se ud som reliefferne på gravstenene, savet midt igennem næsen som halverede terninger.
Derfor må man anspore enhver til at have ærefrygt for Guderne, for at vi må undgå denne skæbne og i stedet opnå det, hvortil Eros er vor fører og tilflugt. Ham skal ingen handle imod; men imod ham handler den, der gør sig forhadt af Guderne. Når vi nemlig opnår venskab og forsoning med Guden, så vil vi finde den elskede, der er bestemt for os, hvilket nu kun bliver opnået af få. ...

B