... Hint gamle Ord: „Intet til Overmaal“ er smukt og træffende. Thi den Mand, der helt eller dog overvejende vil være sin egen Lykkes Smed og ikke lader den være afhængig af andre Mennesker, ved hvis omskiftelige Skæbne også hans egen Livsgang maa blive uden Plan og Maal, han har indrettet sit Liv på rette Maade, han er den besindige Mand, han er den tapre og forstandige; han vil, hvad enten Børn eller andre Livets Goder skænkes ham eller bliver ham berøvet, fremfor alle andre holde sig det gamle Ord for Øje; hverken i Glæde eller Sorg vil han overskride det rette Maal, fordi han er sikker på sig selv. ... (Menexenos 248, ovs. William Norvin)

Staten

... Derimod skal man forstå med hensyn til livsførelse at vælge banen i midten og såvel i dette liv som i det evige i fremtiden at undgå ekstremerne til begge sider; for således bliver et menneske lykkeligst. (Staten 619)

Lovene

... Gud er det, allerede efter en gammel talemåde, der holder begyndelsen, midten og enden af alle ting i sin hånd. Og denne Gud vandrer omkring, og overalt går han, i overensstemmelse med sin natur, den lige vej. ... Og hvilken optræden er nu Gud velbehagelig og en efterfølgelse af ham? Én eneste, som man også kan sætte et bestemt gammelt ord ved siden af: „Lige og lige slutter sig gerne sammen omkring det rette mål“, men ting, der ikke har det rette mål, slutter sig hverken til hinanden eller til dem, der besidder det. Og Gud vil vel allersnarest forekomme os som det rette mål af alt, hvad der er til, meget mere end et menneske, sådan som de hævder. Hvem der nu vil være en sådan Gud til behag, må nødvendigvis også selv af alle kræfter komme til at ligne ham. I overensstemmelse med denne sætning er én af os Gud til behag, dersom han besidder det vise mådehold, for så ligner man ham; hvem der ikke besidder dette, er ham ulig, lever i modstrid med ham, er et uretfærdigt menneske. ... (Lovene 715f)