Tema: DET ONDE
Staten:
... Altså kan heller ikke Guddommen, da den jo er god, være årsag til alt, som de fleste siger, men kun til lidt er den årsag for menneskene og uskyldig i det meste. Der findes jo langt mindre godt end ondt hos os; og hvad det gode angår, må man ikke føre det tilbage på nogen anden årsag; men til det onde må man finde andre årsager og ikke Guddommen.
...
... Men dersom de vil sige, at de onde behøver straffen, som de usalige, de er, og at de ved at lide straf bliver hjulpet af Guddommen, så kan det gå an. Men at påstå, at Guddommen er blevet årsag til ondt for nogen, selv om den er god, det må man på enhver måde forhindre, at nogen siger i en stat, dersom den skal styres godt, eller at nogen hører, hverken ung eller gammel og hverken på vers eller uden vers, eftersom det hverken vil være fromt, at nogen siger det, eller godt for os, og heller ikke i overensstemmelse med sig selv. (Staten 379-380)
Theaitetos:
Sokrates: Onderne, Theodoros, kan aldrig udryddes, for der må altid findes noget, der er modsat det gode. Ej heller kan de have sæde hos Guderne; men her i den dødelige naturs region udfolder de sig; og derfor må vi med al hast hæve os fra denne verden til den anden. Vejen dertil er at blive lig med Guddommen, så meget vi kan, og det vil igen sige at blive retfærdig og from gennem visdom. ...
... Der er to forbilleder, kære ven, i tingenes uforanderlige natur, ét af guddommelig salighed, et andet af ugudelig elendighed, men dette forhold er de i deres tåbelighed ganske blinde for, ubevidste om, at de ved at gøre uret bliver mindre lig det første forbillede og mere lig det andet. Straffen, de betaler, er det liv, de fører, svarende til det forbillede, de ligner. ... (Theaitetos 176-177)