Platon Akademi Udgivelser Forside Kontakt

... I virkeligheden er retfærdigheden ikke noget, der angår den ydre handlemåde, men ens indre selv og alt det, der i den fuldeste betydning er menneskets egentlige anliggende. Det retfærdige menneske tillader ikke de forskellige dele af sig selv at give sig af med fremmede ting eller overtage hverandres gerning; han er i sandhed én, der har bragt sit hus i orden og ved selv-beherskelse og disciplin er blevet ven med sig selv, idet han har tilvejebragt harmoni mellem de tre dele, ligesom de tre hovedstrenge på et instrument, den nederste, den øverste og den midterste streng — og de andre, der måske ligger derimellem. Først når han har knyttet alt dette sammen og har gjort sig selv til ét menneske i stedet for mange, vil han være rede til at give sig i kast med, hvad han nu måtte have at gøre, ... (Staten 443)

B