... Straks, da de var ankommet, havde de måttet træde frem for Lachesis; men en profet havde først stillet dem op i orden. Derpå havde han fra Lachesis’ skød taget lodder og skitser til livsformer, og så var han steget op på en høj og sagde:
„Dette er Nødvendighedens datter, den jomfruelige Lachesis’ tale. I sjæle af dags varighed! Et nyt dødbringende omløb indledes her for at ende med døden; ingen Dæmon vil tildele jer den kommende livslod, men I skal selv vælge jeres Dæmon. Så snart man har trukket sit lod, vælger man sig en livsbane, som man vil være formælet med efter nødvendighedens lov. Men dyden er ikke underlagt nogen herre; af den får hver enkelt mere eller mindre, alt efter om man holder den i ære eller forsømmer den. Skylden ligger hos den, der har valgt. Guddommen er uden skyld.“ (Staten 617)

Lovene

Og dette ... ville jeg slet ikke betegne som i modstrid med naturen, men tværtimod hævde, at netop det lovens herredømme, der udøves over frivillige, uden at nogen tvang har medvirket, alene er i overensstemmelse med naturen. (690)

... Da vor Konge så, at alle vore handlinger er besjælede, og at der bor megen dyd i dem, men også megen slethed, at endvidere sjæl og legeme, når de engang er blevet til, er noget uforgængeligt, men ikke evigt, ligesom Guderne, der er til efter loven — og der ville jo dog aldrig være en tilblivelse af levende væsener, dersom nogen af de to gik til grunde —, og idet han betænkte, at det, der findes af godt ved sjælen, efter sin natur altid gavner, hvorimod det slette skader, — idet han altså havde alt dette for øje, var hans tanke, hvordan enhver af delene måtte være for snarest, lettest og bedst at gennemføre dydens sejr og slethedens nederlag. Således udtænkte han med øje for dette hele en plan for, hvilken plads enhver ting, alt efter den beskaffenhed den antager, skal indtage, og i hvilket område. Men årsagen til en bestemt beskaffenheds tilblivelse overlod han til hver af os at afgøre med vor egen vilje; for alt efter den retning, man giver sin begæren, og efter hvordan man herved bliver beskaffen i sin sjæl, i denne retning og til en sådan beskaffenhed plejer enhver af os i reglen også at udvikle os. (904)