Udgivelser Akademi Forside Kontakt

Pythagoras

Pythagoras (ca. 580-500 f. Kr.), græsk filosof fra øen Samos, som han forlod omkr. 535 i utilfredshed med tyrannen Polykrates. I Kroton, Syditalien, blev han centrum i en art broderskab, der blev en reel historisk magtfaktor. På et tidspunkt vakte det dog også modstand, og bevægelsen blev totalt undertrykt i løbet af 400-tallet, bortset fra visse kredse omkring særligt fremtrædende skikkelser (ca. 388 opsøgte f.eks. Platon en sådan kreds omkring Archytas under sin første Italiens-rejse). Endnu i tiden ca. 100-300 e.Kr. fik pythagoræismen en stærk opblomstring.

Overleveringen om Pythagoras selv er dog meget usikker. Han efterlod sig intet skriftligt, og man er ligefrem gået så vidt som til at benægte hans eksistens, men for efterfølgende filosoffer som Heraklit (ca. 500) og Empedokles (ca. 450) er han dog tydeligvis reel nok og en skikkelse, man tog bestik af!

At Pythagoras optrådte som en religiøs lederskikkelse og 'sektstifter' kan der ikke være tvivl om; men efter overleveringen var Pythagoras også den første, der kaldte sig "filosof" (dvs. visdomselsker), og efter alt at dømme var han også den første, der som filosof virkede som lærer.

Pythagoras var uden tvivl også en genial matematiker, selv om det dog nok er tvivlsomt, om han selv kan tillægges den berømte ‘pythagoriske læresætning’. Sikkert er det dog, at han var den, der gjorde den geniale opdagelse af tonerækkens talforhold - en opdagelse af helt uoverskuelig betydning for hele vestens senere kultur.

"Det er ikke for meget sagt, at græsk filosofi fremover blev behersket af forestillingen om en perfekt afstemt streng."
J. Burnet: Early Greek Philosophy. London 1892; reprint 1920, s. 112

Se evt. også Alkmaion

DIALOG:
Empedokles om Pythagoras
Cusanus om Pythagoras
TEMA:

B