Thales
(ca. 620-545 f. Kr.), fra den græske koloni Miletos (Milét) i Ionien (nu Tyrkiet), faderen måske indfødt (dvs. karier), men moderen af fornem græsk afstamning.
Regnes efter traditionen til "De syv viise", der danner optakten til den egentlige filosofis begyndelse i Grækenland; men har også siden Aristoteles haft hævd på pladsen som den egentlige filosofis førstemand.
Diogenes Laërtius: "Berømte filosoffers liv og meninger", I 27-35:
... Som urgrunden til alle ting erklærede han vandet. Verden anså han for besjælet og fyldt af guddommelige væsener. Han skal som den første have tilvejebragt den præcise adskillelse af årstiderne og inddelt året i 365 dage. Han var egentlig ganske selvlært, men foretog en rejse til Ægypten, hvor han kom i nær kontakt med præsterne. ...
... Som udtalelser af ham kendes følgende: Det ældste af alle væsener er Gud, den ikke-fødte; det skønneste er verden [kosmos], Guds værk; det største er rummet, det altomfattende; det hurtigste er fornuften [nous], den alt gennemtrængende; det stærkeste er nødvendigheden, den alt beherskende; det viiseste er tiden, den alt opfindende.
Døden, sagde han, adskiller sig ikke fra livet. „Hvorfor dør du så ikke?“ blev han spurgt. Og han svarede: „Netop fordi det ikke gør nogen forskel.“ På spørgsmålet, der blev stillet ham, hvad der er opstået først, natten eller dagen, svarede han: „Natten én dag før.“ ...
*
|
Platon:
Historien om den thrakiske tjenestekvinde, der gjorde sig vittig på bekostning af Thales, da han gik og stirrede opad og studerede stjernerne og faldt i en brønd. Hun gjorde nar ad ham for at være så ivrig efter at vide, hvad der foregik i himlen, at han ikke kunne se, hvad der lå for hans fødder. Enhver, der vier sit liv til filosofien, er udsat for en sådan spot. Det er sandt, at han er uvidende om, hvad hans nærmeste nabo foretager sig, og om dette væsen er et menneske i det hele taget. Han ofrer al sin energi på spørgsmålet om, hvad mennesket er, og hvad det efter naturen er bestemt til at gøre og lide. (Platon:Theaitetos 174A)
Nietzsche:
Den græske filosofi synes at begynde med et meningsløst indfald, med den sætning, at vandet er oprindelsen og moderskødet til alle ting — er det virkelig nødvendigt her at stå stille og blive alvorlig? Ja, og af tre grunde: for det første fordi sætningen udsiger noget om tingenes oprindelse, og for det andet, fordi den gør dette uden billede og fabuleren; og endelig for det tredje, fordi der i den, omend kun i puppetilstand, er indeholdt denne tanke: Alt er ét. Den førstnævnte grund ser endnu Thales i selskab med religiøse og overtroiske, men den anden river ham ud af dette selskab og viser os ham som naturforsker; og i kraft af den tredje grund gælder Thales som den første græske filosof.
(Nietzsche: Filosofien i grækernes tragiske tidsalder, 1874/75 (ufuldendt); KSA 1,813)
