Udgivelser Akademi Forside Kontaktt

Cicero om Platon

Tubero: Jeg kan ikke forstå, Africanus, hvorfor traditionen er blevet den, at Sokrates afviste enhver diskussion om den slags emner for udelukkende at hellige sig undersøgelser, der angår menneskelivet og dets førelse. Findes der da nogen forfatter, der har større autoritet til at udtale sig om Sokrates end Platon? Og i hans dialoger udtaler Sokrates sig mange steder midt under diskussioner om dyd og moral og også om egentlige politiske spørgsmål, på en sådan måde, at det er tydeligt, at han gerne — i efterligning af Pythagoras — vil forbinde disse emner med studiet af tallære, geometri og læren om universets harmoni.
Scipio: Det har du ret i, Tubero; men jeg tænker også, du har hørt, at efter Sokrates’ død drog Platon ud på rejser, først til Ægypten for at studere, og senere til Italien og Sicilien for at få nøjere kendskab til Pythagoras’ opdagelser; og videre, at han tilbragte lang tid i selskab med Archytas fra Tarent og Timaios fra Locri, og at han kom i besiddelse af Philolaos’ skrifter; og da Pythagoras’ ry dengang var stort og blomstrende i de egne, blev det naturligt hans disciple og hans lære, der tog Platons interesse fuldstændig fangen. Dét er grunden til, at han, i sin overordentlige hengivenhed for Sokrates, og i ønsket om at give ham æren for alt, sammenvævede Sokrates’ fine og skarpsindige samtalekunst med Pythagoras’ dunkle mystik og mangehånde dybe videnskabelige spekulationer. (De re publica 16)

... men også de gamle peripatetikere med Aristoteles i spidsen, filosoffernes fyrste, som jeg nok tør kalde ham, når vi ser bort fra Platon. ... (De finibus IV / III 7, ovs. Thure Hastrup)

B