Udgivelser Akademi Forside Kontaktt

Cicero om Pythagoras

Tusculum-samtaler V/III,8

... Men forlader vi hine gamle tider, finder vi, at alle efterfølgere som i rolig beskuelse søgte frem til forståelse af verdens sammenhæng, stadig regnedes og kaldtes for vismænd, og det navn holdt sig lige indtil Pythagoras’ dage. Om ham findes en beretning hos Platons elev Herakleides Pontikos, en udmærket forsker, nemlig at Pythagoras engang kom til Phleius, hvor han traf byens fyrste Leon, og over for ham udviklede sin lærdom med lige så stor kløgt som veltalenhed. Fyrsten fyldtes af beundring for hans ånds klarhed og talens fylde, og spurgte ham så hvilket fag han især følte sig hjemme i. Men Pythagoras svarede, at han slet ikke kunne noget bestemt fag; han var filosof. ...

[10] Men Pythagoras var ikke blot ophavsmanden til dette navn; han fremmede i høj grad også sagen selv. Thi da han efter denne samtale i Phleius var kommet til Italien, var det ham som førte den egn — den fik navnet Stor-Grækenland — frem til blomstring, takket være den kultur og videnskab af højeste værdi, for det enkelte menneske som for hele samfundet, som han plantede dér. ... (Filosofiske Skrifter IV, 363f, ovs. Otto Foss)

B